Familien er kernen

Af Jesper Holm Frederiksen 11

“Familien er kernen. Herfra går børnenes verden.”
Sådan indledes socialminister, Mai Mercados nye udspil for de danske daginstitutioner og det børnepædagogiske område.
Socialministeren forstår altså, at stabile familier er målet, hvis vi skal have et nogenlunde stabilt samfund – og det er desværre ikke en selvfølge for vore politikere. Mai Mercado viste tidligere på året ligeledes forståelse for familiens betydning for vores samfund, da hun, som den første socialminister i umindelige tider, satte fokus på de skyhøje skilsmisserater; det mest tydelige og håndgribelige tegn på et dekadent samfund i moralsk deroute.

Det nye udspil består af i alt 22 forslag af forskellig karakter. En del vedrører specifikt det pædagogiske fagområde og uddannelserne, mens andre omhandler børnenes læring og trivsel i daginstitutionerne. Det er selvfølgelig i sig selv positivt, at man fra politisk side ønsker at forbedre vilkårene i institutionerne, men det er også en selvfølge at have det som ambition. En lang række af de 22 tiltag er sikkert fornuftige og kan formentlig bakkes op af de fleste, inklusive undertegnede. Eksempelvis er tiltaget om at give forældrene mulighed for at vælge deltidstilbud absolut et skridt i den rigtige retning! En sådan mulighed ville gøre megen gavn i min egen lille familie, hvor vi reelt set kun har brug for pasning 15-20 timer om ugen. Den mulighed findes dog ikke, og så må familien jo bare rette ind og betale for den fulde pakke.

Men der er nu alligevel plads til forbedring i udspillet. For tiltaget om deltidstilbud er desværre en enlig svale, og gælder kun under barsels- eller forældreorlov, men ikke hvis familien ønsker at indrette sig med en enkelt forælder i en fuldtidsstilling og den anden forælder som hjemmegående eller på deltid. Der mangler ganske enkelt flere tiltag, der gør det attraktivt for forældrene at beholde deres børn i hjemmet, fremfor at sende dem i institution.

Danske børn er blandt de børn i verden, der er længst tid væk fra deres forældre. Næsten samtlige danske børn går i institution, i visse tilfælde allerede fra 6 månedersalderen, og når begge forældre har fuldtidsarbejde, vil det i sagens natur betyde, at de små purke uden videre kan være 8-9 timer i opbevaring om dagen. Det er et problem at tilbringe så stor en del af sin barndom væk fra hjemmet. For det første gør det familierne sårbare overfor politisk-ideologiske tiltag, som vi eksempelvis har set, særligt i Sverige, hvor kønsneutral ligestillingspolitik er officiel statslig politik i offentlige institutioner, og hvor børnene blandt andet ikke tiltales ud fra deres biologiske køn (han/hun), men med den kønsneutrale betegnelse Hen. Det er totalitarisme. Det er ganske enkelt ikke sundt for hverken børnene eller forældrene at være så meget væk fra hinanden. I store dele af vinterhalvåret, ser man slet ikke sine børn i dagslys i hverdagene, for forældrene er på arbejde og børnene i institution. Mange forældre oplever frygtelig smerte, når de afleverer deres grædende barn i institution. Det er simpelthen​ ikke meningen, det skal være sådan. Det må føles naturstridigt på en eller anden måde.
Når socialministeren konstaterer, at familien er kernen, hvorfra børnenes verden går, må det altså prioriteres højere at få barnet til at tilbringe mere tid hos sine forældre.

At mange familier indretter sig på denne måde er ikke underligt. Vores grotesk høje skattetryk her til lands, gør at mange familier simpelthen bliver nødt til at have to fuldtidsindtægter, selv mens børnene er små, for at kunne opretholde en god levestandard.
Det forhold alene, kunne man fra politisk side forsøge at imødegå. Man kunne sætte det som politisk mål, at danske familier skal kunne leve af een fuldtidsindtægt, mens børnene er små. Man kunne tilpasse arbejdsmarkedet på en sådan måde, at det ville være lettere at udbyde og tage deltidsstillinger. Men kunne forhøje forældrenes beskæftigelsesfradrag markant, hvis de ønsker at lade en forældre gå hjemme, mens børnene er små. Man kunne udarbejde “institutionspakker”, hvor forældrene kan købe pasning i eksempelvis 10-20,20-30 eller 30+ timer om ugen. Man kunne også gøre, hvad over hver tredje kommune allerede har vedtaget (http://www.dr.dk/nyheder/indland/liste-her-er-kommunerne-der-giver-tilskud-til-passe-dit-eget-barn); at give forældrene et kontant tilskud, hvis de selv passer deres børn, fremfor at sende dem i institution. Kommunerne gør det naturligvis, fordi de mangler institutionspladser, men resultatet er jo det samme: familien er samlet, for børnene er hos mor og far, fremfor hos fremmede.
Der er et utal af initiativer og tiltag, man kunne tage op, men det kræver altså at man prioriterer det politisk. Mai Mercado har ganske givet viljen til det, men spørgsmålet er, om hun vil kunne overbevise de liberale partier, for hvem jagten på mammon ofte går forud for familiens sammenhæng, eller Dansk Folkeparti og deres instinktive modstand mod enhver ændring af deres elskede velfærdsstat.

Det er svært, hvis ikke umuligt, at sige, hvad meningen med livet er, men jeg vil påstå, at man med en vis rimelighed kan hævde, at det at stifte familie og sætte børn i verden, nærmer sig den sfære.
Der er trods alt ingen, der på sit dødsleje ligger og fortryder ikke at have brugt mere tid på kontoret.
Socialministeren ved det. Hun ved, at familien er kernen. Nu skal hun også føre det ud i livet.

11 kommentarer RSS

  1. Af Helge Nørager

    -

    Er der ikke lige kommet store begrænsninger i børnepenge ?.

    Symbol politik.

    “Vores grotesk høje skattetryk her til lands, gør at mange familier simpelthen bliver nødt til at have to fuldtidsindtægter, selv mens børnene er små, for at kunne opretholde en god levestandard.”

    Svar
  2. Af Egon Jensen

    -

    Hele hemmlighed bag Danmarks forholdsvis højre bruttonationalprodukt per indbygger er, at også langt de fleste kvinder arbejder. Det er hverken i samfundets eller kvindernes interesse at sende dem hjem på overførelsesindkomst.

    Og så den historie om “vores grotesk høje skattetryk her til lands”.- det er en vandrehistorie!
    Faktisk ligger Danmark længer ned end de fleste andre EU-lande, når man regner skat og andre afgifter sammen, som arbejstagerne og arbejdsgiverne i andre lande er forpligtet at betale for sociale ydelser, som er i Danmark skattefinanceret, og som danskere derfor bliver frie for!

    I følge OECD er denne sats for Danmark for en enkeltpersonshusholdning 36,5 %, mens den er f.eks. i Spanien 39,5 %, i Sverige 42,8 %, i Frankrig 48,1 % og i Tyskland 49,4 %.

    http://www.compareyourcountry.org/taxing-wages?cr=oecd&lg=en&page=0#

    Svar
  3. Af J. Hans en

    -

    May Mercado?

    Er det ikke hende som plejer at luske rundt om natten.
    Og smide rådne grisehoveder ind i haverne til politiske modstandere.
    Imens hun skråler sange som ikke står i højskole sangbogen.
    May Mercado forekommer ikke for undertegnede at være nogen rollemodel for unge mennesker.

    Svar
  4. Af Bo Skjoldborg

    -

    Hvad med om du fandt et andet forum at vrøvle i? Du forekommer for undertegnede ikke at være ved dine fulde fem.

    Svar
  5. Af Ole Jensen

    -

    Danmarks familiepolitik er rødradikal, feministisk og mandsfjendsk. Ja, den er både familiefjendsk, mandsfjendsk og børnefjendsk. Derfor har vi nu verdensrekord i skilsmisser, tabermænd og taberbørn. Aldrig har mængden af ensomhed, familietragedier, retsløshed og ulykkelige, nedbrudte danskere været større.

    Svar
  6. Af Ole Jensen

    -

    Danmarks familiepolitik er rødradikal, feministisk og mandsfjendsk. Ja, den er både familiefjendsk, mandsfjendsk og børnefjendsk. Derfor har vi nu verdensrekord i skilsmisser, tabermænd og taberbørn. Aldrig har mængden af ensomhed, familietragedier, retsløshed og ulykkelige, nedbrudte danskere været større.

    Og som Berlingske skriver, har politikerne gennemført et årelangt angreb på velfærdsstatens blodsystem. Tilstandene flere steder i sundheds-systemet er nu så uhyggelige og uhyrlige, at mængden af unødvendige dødsfald er eksploderet. Både patienter og pårørende er retsløse, og hvis der opstår en nødsituation, er der ingen steder hvor man kan klage og få hurtig hjælp til en patient der udsættes for fejlbehandling eller grove, livstruende overgreb. Nedskæringer, lukninger og visse lægers uduelighed/arrogance…. plus deres manglende samarbejde med de pårørende sender nu hundredvis af syge ud i frygtelige lidelser eller i døden.

    Svar
  7. Af Ole Jensen

    -

    Familien er kernen! Ja, og uden den er der i længden ingen kultur og ingen civilisation. Måske er det ingen tilfældighed at samtidig med at mængden af opløste/splittede familier vokser, vokser også mængden af velfærdstab, vanvid, uretfærdighed og barbari? Både ulykkesofre, voldsofre, kræftsyge og psykisk syge risikerer at blive svigtet så groft af “velfærdsstaten” at de invalideres eller dør. Dele af sundhedsvæsnet er nu præget af endeløse rædsler. I psykiatrien står det særlig slemt til. Læs MORDET PÅ PSYKIATRIEN, (eb), læs MENNESKEHANDEL I PSYKIATRIEN? (Berlin gske), læs “Moderne dansk psykiatri – VELKOMMEN TIL STENALDEREN”. Et regime og et system der piner, skader og tyranniserer de syge og deres familier, er tilsyneladende opstået som følge af spareplaner og patienternes og familiernes manglende menneskerettigheder.

    Svar
  8. Af Ole Jensen

    -

    Hej, indlæg om den rødradikale, mandsfjendske og børnefjendske familiepolitik er i fi l tret.

    Svar
  9. Af P Christensen

    -

    Tallene i OECDs opgørelse (28/4 18:20) stammer ikke fra den virkelige verden,
    hvilket enhver kan afgøre med egne indkomst- og skattepapirer.
    Inkuderes skat og afgifter afleverer en arbejdende skatteydende dansker netto
    gennemsnitlig mellem 50-75 procent af sin indkomst til det offentlige.

    Som modydelse får pågældende et stadigt ringere samfund,
    men til gengæld stadigt flere importerede socialklienter til parallelsamfundene.

    Svar
  10. Af Mehmet Sami Gür

    -

    ER DER OVERHOVEDET NOGET TILBAGE AF KERNEFAMILIEN I DANMARK?

    Det danske samfund er overrepræsenteret af individer/individualister med jeg-ego indstilling, herunder en såkaldt friheds, kritisk og oprørsk tilgang til næsten alt. Inkl. moralske, menneskelige, etiske, kulturelle, etniske og religiøse fundamenter.

    Ensomheden er ret udbredt med en hvilken som helst afhængighed og misbrug til følge…

    Ved ikke, om du har ingredienserne til en hurtig handling til løsningen af problemerne?

    Svar
  11. Af georg christensen

    -

    Familien er kernen, og herfra opbygges et samfund, et samfund, som derefter er familien i sin helhed, og derefter som kerne videre udvikler sig, netop her ligger problemet. Hvem er familie og hvem er samfundet (familierne) udenom?.
    Her begynder kampen om hvilken familie der er stærk nok til at bestemme kontrollen over deres samfund, på bedste enevældig vis i diktaturet som i demokratiet, gerne i demokratiet mod betaling udfolde sig i diktaturet uden betaling udfolde sig,. Begge sider med deres egne “magtbegærligheder”.

    NB: Verdens magtbegær bør sættes på prøveanstalten inden den bare nedfryser sig selv i dens egocentristiske magtbegær.

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info