Black Friday og amerikanisering

Af Jesper Holm Frederiksen 15

I dag er det atter tid til den såkaldte ”Black Friday”. For de uindviede, kan jeg forklare, at det drejer sig om een dag om året, hvor detailbutikker laver betydelige tilbud på rigtigt mange varer.
Konceptet har vi importeret fra USA, hvor vi har set nærmest gruopvækkende scener med mennesker, der kaster sig ud i fysiske klammerier i kampen for netop den genstand, som de havde udset sig og stået mange, mange timer i kø for.
Det viser ikke mennesket fra sin bedste side, men sådan er der jo så meget. Mange venstreorienterede, kulturradikale og andre klimafanatikere er vanen tro forargede. For dem viser Black Friday en grim side af postmodernismen, som de ellers almindeligvis lovpriser. Hvad de ser er benhård, rå konkurrence, kapitalisme, materialisme og ikke mindst overforbrug. For dem er det den stygge, onde ideologi, forbrugerismen, der korrumperer masserne til at forbruge og derigennem “ødelægge” vores klima.
Dem om det. Deres forargelse udstiller egentlig bare en frygtelig omgang hykleri. De hævder at tale den arme mands sag, men latterliggør og håner initiativer som Black Friday, hvor netop denne arme mand kan forsøde sin tilværelse.

Debatten om Black Friday bør også være en anledning til at diskutere amerikanisering. For selvom Black Friday er en helt oplagt og rimelig anledning for økonomisk ringere stillede borgere, så er det også endnu et eksempel på vi danskeres tilbøjelighed til at indoptage amerikanske koncepter, traditioner og kultur uden videre.
Det ville i sig selv ikke være noget problem, for USA er trods alt en nation, der ligger os forholdsvis tæt, rent kulturelt. I hvert fald betydeligt tættere end mange af de andre kulturelle strømninger, der også påvirker vores land og folk.
Nej, det bliver først et problem, når vi i samme omgang fornægter eller negligerer vores egen kultur og vores egne traditioner. Det sker ikke nødvendigvis decideret på bekostning af de amerikanske strømninger, men der har nu været et vist sammenfald i tiden.
Da jeg var barn fejrede vi naturligvis fastelavn i februar, med alt, hvad det indebar: slå katten af tønden – både i institution og i forsamlingshuset, naturligvis – afpresse sig til slik i nabolaget og klæde sig opfindsomt og sjovt ud. En dejlig, gammel tradition her til lands. Men jeg kan konstatere, at der i løbet af de efterfølgende par årtier har sneget sig en lignende, amerikansk tradition ind, nemlig Halloween. Da jeg var barn havde vi da læst om det i Anders And, bevares, men det faldt os ikke just ind at begynde at tigge slik hos naboerne endnu engang inden for et kalenderår. Og jeg tror da også, at hvis man havde lusket sig til det, ville ens “slik eller ballade”-trussel blive mødt med en bestemt besked om at vende tilbage til fastelavn.
Det værste ved Halloweens indtog i Danmark er, at vi jo faktisk selv har en tradition i form af Allehelgensaften, men det hverken kalder vi den eller fejrer den som. Vi har forkastet vores egen skat og bare direkte kopieret den amerikanske variant.
Man ser lignende tendenser på et andet felt. I hvert fald for en vis andel af befolkningen. Blandt den yngre mandlige del af befolkningen er amerikansk fodbold (også kendt som “football”, til trods for, at det spilles med hænderne) blevet så populær, at ligaens finale “Super Bowl” har fået karakter af at være en art semi-helligdag for mænd. Dagen efter den kamp, som altid spilles en søndag i februar, møder mangt en mand på arbejde helt eller delvist ude at stand til at udføre sit arbejde og sin pligt. Når man konfronterer dem med, hvorfor i alverden, de vover at stille i en sådan forfatning, med uglet hår og søvndrukne øjne, svarer de blot noget i retning af “der var jo Super Bowl i nat” – i den forventning, at det skulle være en legitim undskyldning, fordi man siddet oppe hele natten og set “football” og spist kæmpeburgere og drukket for milde øl.
Men det værste eksempel – som jeg inderligt håber blot er en tendens, der ikke fortsætter eller at jeg slet og ret tager fejl i min formodning – er, at flere unge danskere er begyndt at “fejre” thanksgiving! Har man amerikanske aner eller familiemedlemmer med stærk tilknytning til USA er det naturligvis rimeligt, men hvis det ikke er tilfældet, er det tæt på at være topmålet af kulturel fattigdom. Vi danskere har intet som helst at markere i forbindelse med thanksgiving. Det er en amerikansk tradition, der udelukkende giver mening for amerikanere for at markere da pilgrimmene delte et måltid med de indfødte som tak for, at de havde hjulpet dem med at skaffe føde i et fjendtligt og ukendt miljø. En smuk tradition – i USA og Canada, men ikke i Danmark.

Som nævnt ville alle disse tilegnede og kopierede traditioner ikke være et problem, hvis de blot supplerede vores allerede eksisterende kollektive kalender, men det er ikke tilfældet. For vores egne traditioner lader til at gå i glemmebogen.
Nu bør vi som folk oppe os en smule. For det eroderer vores kulturelle fundament, når så mange danske familier pynter indkørsel og forhave med græskarmænd til Halloween (som helt afgjort er både hyggeligt og sjovt at lave sammen med sine børn), mens der til gengæld sidder foruroligende få – overvejende partisoldater – til grundlovsmøder over det ganske land på grundlovsdag. Det eroderer vores kulturelle fundament, når samme unge mænd, der tillader sig at forsømme deres arbejde for at se amerikansk fodbold, men samtidig ikke magter at stå op for at gå til højmesse klokken 1000, søndag efter søndag, med den begrundelse, at de hellere vil sove længe.
Indflydelsen fra amerikansk populærkultur har efterhånden stået på i mange årtier efterhånden. Vel nærmest igennem det meste af det 20. århundrede, og særligt i efterkrigstiden. Fascinationen for vores stærke allierede og Europas redningsmand i to omgange, er fuldt forståelig, men i disse år, hvor kulturradikalismen har knust vores forhold til hinanden og til vores land og arv, risikerer vi, at kombinationen af at være fremmedgjort for egen kultur og tradition og fascinationen for amerikansk populærkultur blot gør os til Mini-amerikanere.
Jeg vil faktisk gå så langt som at påstå, at vores voldsomme forbrug af amerikansk populærkultur – særligt amerikansk film, musik og TV – har ændret vores måde at omgås, og ikke til det bedre.
Det har i et vist omfang præget vores forståelse af begrebet kærlighed. I moderne, amerikanske film bombarderes man konstant med, hvad vi kan kalde romantisk kærlighed. Det er en snæver del af kærligheden, fordi den i overvejende grad knytter sig til den umiddelbare følelse. Det kan måske bedst sammenlignes med forelskelse. Det er en voldsom følelse, som tilnærmelsesvis kan gøre en skør. Men som bekendt varer den ikke evigt, og når den forunderlige og brusende forelskelse aftager, skal man omfavne og påtage sig de øvrige facetter af kærligheden, som pligt, loyalitet, offervilje og så fremdeles. Tænk engang over, hvordan Kierkegaard behandler begrebet kærlighed i “Kjærlighedens gerninger”. Det er ganske vist i en teologisk og filosofisk kontekst, men omhandler i sagens natur også konkrete kærlighedsforhold i eksempelvis ægteskabelige sammenhænge. I sammenligning hermed ligger den gængse Hollywood blockbusters fremstilling af kærlighed meget langt derfra. Den er forsimplet og ensporet og alene følelsesbåret.
Og det er netop det med følelserne, der er så typiske for amerikansk kunst. De er melodramatiske. Jeg vil påstå, at deres voldsomme verbale og følelsesmæssige ovationer også har påvirket vores omgang med hinanden her til lands. I den forstand er vi blevet en art Mini-amerikanere. Vi ytrer os kraftfuldt om selv små petitesser. I den ikoniske “Spis fisk”-kampagne med Niels Olsen opsummeres den traditionelle, danske tilgang udmærket, idet han afdæmpet, men imponeret udtrykket “det’ ik’ så ring’ endda” efter at have smagt den dejlige panerede fladfisk. I vores elskede julekalender “The julekalender” er Oluf og Gertrud Sand et decideret studie i jysk fåmælthed, og sådan kunne man blive ved. Det står i skærende kontrast til, hvordan amerikanere i film og TV-serier ustandseligt skal udtrykke sig kraftfuldt, vulgært og med et vognlæs af superlativer. Det er naturligt for dem, og det ligger i deres kollektive DNA. Man kan bare se i deres forfatning, som er retorisk svulstig og moraliserende.

Halloween, thanksgiving, Super Bowl, 4th of July og andre amerikanske traditioner er dejlige og skal bevares. I USA. Og skal vi endelig markere dem her til lands, skal det være som supplement til vores egne dejlige traditioner.
Påske, grundlovsdag, Mortensaften og mange andre af vores traditioner skal ikke bare bevares, men revitaliseres, så vi igen kan tale om reelt at have en kollektiv kalender. Det er i vores fælles højtider og traditioner, at vores tillid og sammenhængskraft næres. Uden tradition, intet folk.

15 kommentarer RSS

  1. Af P Christensen

    -

    Enig.
    Globalisering er desværre alt for ofte lig med en gang ligegyldig suppedas
    hvor alle lokale særpræg udviskes, idet de stadigt oftere forekommer overalt.
    På godt og ondt. Stadigt mere kvantitativt, og stadigt mindre kvalitativt.
    Det gør eksempelvis på nogle punkter rejser langt mindre interessante end før.

    Halloween stammer iøvrigt fra irernes all hollows eve,
    dvs alle helgens aften, som ikke længere fejres i Dk.
    Alle helgens aften fejrer mørkets magter,
    men er grundlæggende som andre højtider funderet i årstiderne,
    da den ligger midt mellem efterårsjævndøgn og vintersolhverv.

  2. Af Jan Petersen

    -

    Et af de lande, hvor man kan opleve f.eks tre nytår i løbet af 4½ måned, er f.eks Thailand. Første nytår er vort traditionelle nytår 31/12-01/01, næste nytår er det kinesiske nytår, der starter ved første nymåne i januar og varer 15 dage frem, tredie nytår er det thailandske nytår, der starter 13. april og varer til 16. april – en rimelig mangfoldig global verden 🙂

  3. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt et af de mere spøjse / underholdende lokale konservative indslag på Black Friday, iflg TV2.dk:

    “Konservative vil undgå Nye Borgerlige i Folketinget: – Jeg er ikke i spil som minister”
    http://nyheder.tv2.dk/politik/2016-11-25-konservative-vil-undgaa-nye-borgerlige-i-folketinget-jeg-er-ikke-i-spil-som

  4. Af Niels Juul Hansen

    -

    Det har intet med globaliseringen at gøre, at danskerne ikke gider fejre Mortensaften eller gider troppe op til en Grundlovstale, hvor danske politikere hælder det sædvanlige vand ud af ørerene.

    At kirkerne for det meste står mere end halvtomme har heller intet med globalisering at gøre. Jeg tvivler også på, at folk vil strømme til gudstjenester, hvis vi skulle finde på en dansk exit af EU. Det skete i hvert fald ikke efter sidste EU-afstemning.

    Apropos Black Friday, så viser det med al tydelighed, at de store shoppingcentre har overtaget kirkernes altre.

    Instant gratification – hurtig tilfredsstillelse. Lidt som at tisse i bukserne for at holde på varmen, for nye behov kommer meget hurtigt igen.

  5. Af Niels Larsen

    -

    Det, jeg har mærket til Black Friday, er nogle forbandet lange bilkøer. /¤&&#”%¤”#”%%!¤!!!

  6. Af J Nielsen

    -

    Minder efter min mening for meget om Bloody Sunday.

  7. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt en anden Black Friday hændelse, hvor hårene simpelthen rejser sig på hovedet. Ved menigmand – i dette tilfælde en DOMSMAND – overhovedet, hvordan et demokratisk retssamfund spiller? Eller er hele “lortet” bare ren selfie, reality show og narcissistisk selvpromovering? Det er bare imponerende – og faktisk ret uhyggeligt – iflg DR.dk:

    “Åbenmundet domsmand i Se og Hør-sag er på kant med tavshedspligten i radioprogram
    Forsvarsadvokat for tidligere chefredaktør chefredaktør er vred efter at have hørt radioprogram på Radio24syv.”

    http://www.dr.dk/nyheder/kultur/aabenmundet-domsmand-i-se-og-hoer-sag-er-paa-kant-med-tavshedspligten-i-radioprogram

  8. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt var ovennævnte domsmand (Sahar Aslani) – så vidt jeg kan se – opstillet som kandidat til Folketinget ved valget 2015 for LA. Altid meget “betryggende” med et medlem af Folketinget der tilsyneladende ikke har den fjerneste idé om, hvordan den demokratiske retsstat Danmark fungerer 🙁

  9. Af bjørn olesen

    -

    Enig med jesper holm i at vi danskere kritikløst tager alle mulige åndssvage globaliseringstendenser og fjollede amerikanske skikke til os. Omkring haloween fyldes butikker med plasticskeletter, dødningehoveder, grinende græskar, plasticlig, plastickister, plasticspøgelser og plastikpulverhekse osv. En vulgær ansamling af åndløst ragelse der overhovedet ikke passer ind i vores kultur. Hvorfor vores børn skal belemres med denne merkantile spekulation i dårlig smag er mærkeligt. Hvorfor accepterer mange forældre og kunder idiotien?

  10. Af J. Hanse n

    -

    Amerikanisering skyldes naturligvis at danskerne, især højrefløjen, er frygtsomme, intolerante, krigsliderlige små stakler.
    Uden tro på sig selv.
    Besjælet af en særlig dansk blanding af mindreværdskomplekser og storhedsvanvid.
    Naturligvis vil en sådan befolkning blive amerikaniseret.

  11. Af J. Hanse n

    -

    Som beskrevet om de beklagelige tilstande i Danmark i forrige indlæg.
    Danmark er en ubetydelig småstat.
    Besjælet af en blanding af mindreværdskomplekser og storhedsvanvid.
    Landet har ingen egentlig kultur.
    Hvilket giver frit spil for demagogerne og populisterne i DF.
    Som råber op om noget som de kalder for dansk kultur.
    Vist nok noget om at spise fed flæsk og at overførselsindkomster skal være forbeholdt DFere.
    Det siger sig selv, at et så skrøbeligt og uoplyst samfund er et let offer for amerikanisering.
    Hvordan kommer vi ud af den onde cirkel?
    Populisterne i DF, V, LA og K imødegås bedst ved oplysning.
    Danmarks plads er i EU.
    Danmark må være et foregangsland, hvad angår internationale konventioner.
    Dette er vigtigt for et så lille og svagt land.
    Danmark må trække sig ud af forbryderorganisationen NATO.
    Danmark må åbne op for indvandring.
    Så stærke og intelligente mennesker søger til Danmark.
    Kun på denne måde kan Danmark overleve som en velintegreret del af EU.
    Til Danmarks bedste.

  12. Af J Hans en

    -

    Som beskrevet om de beklagelige tilstande i Danmark i mit forrige indlæg.
    Danmark er en ubetydelig småstat.
    Besjælet af en blanding af mindreværdskomplekser og storhedsvanvid.
    Landet har ingen egentlig kultur.
    Hvilket giver frit spil for demagogerne og populisterne i DF.
    Som råber op om noget som de kalder for dansk kultur.
    Vist nok noget om at spise fed flæsk og at overførselsindkomster skal være forbeholdt DFere.
    Det siger sig selv, at et så skrøbeligt og uoplyst samfund er et let offer for amerikanisering.
    Hvordan kommer vi ud af den onde cirkel?
    Populisterne i DF, V, LA og K imødegås bedst ved oplysning.
    Danmarks plads er i EU.
    Danmark må være et foregangsland, hvad angår internationale konventioner.
    Dette er vigtigt for et så lille og svagt land.
    Danmark må trække sig ud af forbryderorganisationen NATO.
    Danmark må åbne op for indvandring.
    Så stærke og intelligente mennesker søger til Danmark.
    Kun på denne måde kan Danmark overleve som en velintegreret del af EU.
    Til Danmarks bedste.

  13. Af Niels Larsen

    -

    “stærke og intelligente mennesker søger til Danmark”

    Du tager fejl.

    Vi overrendes af fordummede og formørkede kvindeforskrækkede skvat.

  14. Af Henning Svendsen

    -

    USA er vores brødre og søstre -hør bare de Røde der stadig skriger på deres Riot dame
    Men Roskilde sygen er nu være end i Danmark og deres nye Præsident kommer på hårdt arbejde
    Vores import af Gøgl fra USA viser jo at kulturen ligger i vores gener lidt ligesom Siamesiske tvillinger
    og denne kultur kan ikke udryddes medmindre hele vores befolkning bliver gasset og det erman så igang med stille og rolig -anført af FN -verdens største terror organisation

  15. Af j nielsen

    -

    “Vi overrendes af fordummede og formørkede kvindeforskrækkede skvat.”

    Meget præcist – men nu har vi snakket nok om Berlingskes blogs.

Kommentarer er lukket.