9. april og myten om nytteløst forsvar

Af Jesper Holm Frederiksen 190

Den 9. april 1940 er den største tragedie i nyere dansk historie og er generelt opfattet som et svært traume for det danske folk. Vi skammer os måske endda en smule over omstændighederne.
Den væsentligste grund til, at vi kan se os selv i spejlet, når vi tænker tilbage på besættelsen er pga. de modige danskere i modstandsbevægelsen, der ofrede så meget for vores fædreland.
Havde det ikke været for dem, havde det udelukkende været Stauning-regeringens, og særligt Udenrigsminister P. Munchs, duknakkede, underkuede og kujonagtige politik, som havde tegnet nationens eftermæle.

I årtierne efter anden verdenskrig har vi i Danmark haft en noget kedelig og uambitiøs historisk selvforståelse, når det drejer sig om den forbandede dag. I bedste kulturradikale stil har vi været tilbøjelige at fortælle os selv, at modstand var (og er) nytteløst, og “hvad skal man med ære, hvis man alligevel bliver invaderet”, som Peter Munch bramfrit udtrykke det. Vi fortæller os selv, at den danske regering indledte samarbejdspolitikken for at skåne København og resten af landet fra at blive sønderbombet af tyskerne, hvis vi så meget som blafrede med ørerne.

Forsøger man i al stilfærdighed at påpege, at det måske var skamfuldt, at vi bare lagde os fladt ned mod tyskerne, er svaret ofte noget i retning af “hvis vi havde kæmpet mod tyskerne, havde de smadret landet til atomer! Se bare på Rotterdam.”
Men det er en forsimplet og forkert tilgang til spørgsmålet, og den er taget direkte ud af udenrigsminister P. Munchs ideologiske manifest. Alle de myter og fejlslutninger, vi gør os i vores forståelse af den frygtelige forårsdag for 77 år siden er problematiske. For de giver os nationale mindreværdskomplekser i en tid, hvor vi har brug for kulturel samling i vores fælles fortid, og de har indirekte indflydelse på vores nuværende jammerlige forsvarspolitik, der påfaldende nok har foruroligende​ mange fællestræk med mellemkrigstidens ditto. Hvorfor skulle vi bruge alle de ressourcer på for eksempel at genindføre mobiliseringshæren, når enhver militær modstand anses som enten at høre historien til eller i hvert fald være komplet nytteløst? De fleste danske partier fører i dag en forsvarspolitik, som kun Glistrup var hæderlig nok til at tale ærligt om: nedlæg Forsvaret og erstat med en telefonsvarer, der meddeler kapitulationen på russisk.

Brigadegeneral (pensioneret) M. H. Clemmesen udgav i 2005 bogen Den lange vej mod 9. april. I dette fine værk behandler han netop spørgsmålet om, hvad Danmark kunne have gjort politisk og militært for at have forhindret invasionen og besættelsen den 9. april 1940.
Han anvender sin militære uddannelse sammen med tilgængelige kilder og rapporter fra Forsvaret, ministerierne og øvrigt kendt kildemateriale fra besættelsen til at vurdere Stauning-regeringens beslutninger og deres forudsætninger for at træffe disse beslutninger.
Ifølge Brigadegeneral Clemmesen, skal vi ikke spørge os selv, om vi skulle have sat alt på ét bræt mod tyskerne på selve dagen, den 9. april. Vi skal spørge os selv:
Kunne vi have forhindret at blive invaderet i det hele taget?

Jeg må hellere indledningsvist påpege, at det er indlysende, at hvis det rent faktisk var af afgørende betydning for Tyskland at invadere Danmark, havde de selvfølgelig gjort det, og så ville vi intet kunne stille op. Det vil være både forkert og vanvittigt at tro, at vi havde noget at gøre, hvis Tyskland besluttede sig for, at de for alt i verden måtte og skulle besætte Danmark. Men sådan var situationen ikke, og det vil jeg redegøre for hvorfor.

Operation Weserübung var en af de flottest udførte operationer i hele krigen. På dette tidspunkt ville formentlig intet andet land kunne have udført et angreb så samtidigt og præcist. Tyskerne gennemførte operationen som et overraskelsesangreb, og de formåede at tage samtlige 10 angrebsmål – 7 i Norge og 3 i Danmark, fra Narvik i nord til København i syd. Starttidspunktet, Kl. H som det hedder i militære enheder, var klokken 0415, og det blev holdt på minuttet.
Men Operation Weserübung var også særdeles risikabel. Både den tyske Wehrmacht og Luftwaffe var meget kritiske overfor en invasion af Danmark og Norge. De havde blikket fast rettet mod det forestående angreb på Frankrig, som de med god grund forventede ville trække tænder ud. Det var kun den tyske Kriegsmarine, der advokerede for en invasion i Skandinavien. Flåden ville gerne have baser langs den norske vestkyst, hvorfra den kunne operere mod den engelske flåde.
Hele formålet med invasionen i Skandinavien var altså at tage Norge. I Danmark skulle Tyskland kun bruge Aalborg lufthavn, der var nødvendig for at kunne levere luftstøtte til angrebet på Norge.
Men på dette tidspunkt i Krigen, var den tyske flåde dog mildt sagt ikke særlig stor. Tyskland havde under 1. verdenskrig fået ødelagt hele deres daværende flåde, og derfor var den stadig under opbygning i foråret 1940. Det var altså ikke entydigt indlysende at prioritere at oprette baser ud til Atlanterhavet på dette tidspunkt.

kl. 0415 modtager Udenrigsminister P. Munch opkaldet fra den tyske gesandt i Danmark, Rinte-Finch, om at de tyske tropper har invaderet Danmark. Tyskland kræver øjeblikkelig kapitulation og truer med at bombe København, hvis deres ultimative krav ikke indfries.
Den danske udenrigsminister melder, at han først skal underrette Kongen og statsministeren, før han kan afgive svar.

20.000 tyske soldater krydser grænsen ved Kruså, Padborg, Rens og Sæd, mens yderligere 14.000 går i land på Fyn og Sjælland.
I Sønderjylland gik de danske styrker i alarmberedskab allerede den 8. april, fordi de kunne høre motorstøj fra de tyske styrker, der begyndte at opmarchere få kilometer syd for grænsen.
Hæren vidste udmærket, at der var ugler i mosen, men var befalet af regeringen til ikke at indrette nærforsvar dvs. lave skyttegrave, oversvømme marskområderne og andre forsvarsforanstaltninger.
I fagsprog hedder dette kamp fra stilling og forsvarskamp, og det er særdeles effektivt. Selv mindre enheder kan afvise ganske overlegne styrker, hvis det udføres korrekt.
P. Munch havde den opfattelse, at det kunne provokere tyskerne, og derfor skulle det ikke gennemføres.

Over hele landet besatte tyskerne uden problemer essentielle punkter og kommunikationslinier som broer og jernbaner.
Men i Sønderjylland fortsatte kampene længere, og her var den tyske hovedstyrkes opgave hurtigst muligt at besætte Jylland for at tage hovedmålet: Aalborg Flyveplads
En deling faldskærmsjægere fra det tyske flyvevåben blev indsat ved Aalborg lufthavn, som tog området, og tyskerne brugte herefter flyvepladsen som base for bombe– og jagerfly, der skulle støtte invasionen af Norge.
Uden landsætningen på Aalborg Flyveplads, ville angrebet på Norge ikke kunne gennemføres.

Hæren vidste naturligvis, at flyvepladsen var af afgørende betydning. I 1938, havde man haft en øvelse, hvor scenariet netop var, at Aalborg Flyveplads skulle forsvares.
Hærledelsen havde nemlig forudset, at man skulle være beredt på at forsvare Aalborg Flyveplads i tilfælde af en krig mellem Tyskland og England.

Det er værd at notere sig, at indtil at det tyske infanteri havde tilkæmpet sig vej op igennem Jylland til Aalborg Flyveplads, var tyskernes eneste mulighed for at bruge flyvepladsen via luftvejen. De var afhængige af at benytte sig af danske, civile brændstofforsyninger eller deres eget medbragte brændstof.

Samtidig med kampene i Sønderjylland har det svagtbevæbnede transportskib Hansestadt Danzig, fulgt af en ubevæbnet isbryder, på dette tidspunkt krydset forbi Middelgrundsfortet på vej ind til Langelinie i København.
Middelgrundsfortet var en ganske fin kystsikringsstilling bevæbnet med 5 stk. 305 mm kanoner og 12 stk. 170 mm kanoner, og derudover var der udlagt minefelter i vandet mellem Middelgrundsfortet og Svanemølleværket, som vi dog ikke havde aktiveret.
Kanonerne på Middelgrundsfortet kunne imidlertid ikke skyde, da ordren om varselsskud blev givet, fordi kanonerne ikke var ordentligt vedligeholdt og fordi, det nye mandskab ikke var tilstrækkeligt godt uddannet på våbnet. Tyskerne aktiverede naturligvis minefeltet, da de passerede forbi.
På Langelinie kunne tyskerne altså ubesværet landsætte en bataljon på 800 mand. Det var dem, der sikrede Kastellet og andre vigtige installationer i København.
Klokken 0415 ankom skibet Mecklenburg til færgehavnen i Gedser. Da der ikke var en eneste dansk soldat her til at tage imod dem, kunne tyskerne i ro og mag bevæge sig igennem Falster og op til Sjælland.
En time senere blev en deling tysk faldskærmssoldater landsat for at tage og sikre Storstrømsbroen og Masnedsundbroen.

Hvad kunne vi have gjort politisk og militært for at hindre de begivenheder?
Regeringerne i 30’erne havde gennemført omfattende besparelser på Forsvarsbudgettet, og derfor udarbejdede Forsvarets ledelse, da krigen brød ud, i september 1939 en detaljeret rapport for hvordan, vi kunne yde mest modstand mod en invasionsstyrke, selv med de begrænsede midler, man rådede over efter besparelserne.

Hærledelsen lagde megen vægt på det, vi med en fagterm kalder mobilitetshæmmende foranstaltninger. Det er foranstaltninger, der skal forhindre eller besværliggøre fjendens manøvrer, på en måde, hvor vi ikke nødvendigvis skal benytte kamp for at sænke eller standse fjenden.

I grænseområdet skulle man oversvømme marskområderne, udlægge minefelter og sprænge jernbaner og vejbroer.

Man skulle have sprunget vejbroer og jernbaner hele vejen op igennem Jylland, og man skulle sprænge Aalborg Flyveplads, så den ville være fuldstændigt ubrugelig.

Man skulle have indsat en bevogtningsstyrke ved færgehavnen i Gedser, og i havnen skulle man have fyldt en færge med sprængstof, som man kunne have sænket med henblik på at spærre færgelejet i tilfælde af en invasion.
Storstrømsbroen, Masnedsundbroen, alle jernbanebroer i Jylland og alle vejbroerne i Sønderjylland skulle ligeledes have været bemandet af bevogtningsstyrker til at sikre dem og sprænge dem, og alle disse bevogtningsstyrker skulle være indsat i mange, mange måneder før invasionen – optimalt allerede fra krigen i Polen brød ud. Og alle bevogtningsstyrkerne skulle have tørtrænet deres opgaver i en uendelighed, så de i tilfælde af invasion ville være både teknisk og taktisk i stand til at udføre deres opgave.
Under krigen mødte den senere danske chef for efterretningstjenesten, Ridtmester Lunding, i fængslet den tyske​ generaloberst, der var generalstabschef den 9. april, og han fortalte Lunding, at hvis tyskerne ikke havde været sikre på at kunne opnå fuld kontrol over Danmark på under tre dage, ville man ikke have gennemført operationen, fordi​ angrebet på Norge i så fald ville have været umuligt. Men tyskerne vidste fra deres efterretninger om de danske forsvarsforanstaltninger – eller mangel på samme – at de uden problemer ville kunne besætte Danmark på under tre dage, og derfor gennemførte de operationen (det tog dem som bekendt 4 timer).

Vi havde otte måneder fra krigen brød ud i Polen til at indrette og oprette forsvaret som hærledelsen havde anbefalet, og hvis man havde gennemført alle disse foranstaltninger, ville det have taget op til tre uger at opnå fuld kontrol over Danmark pga. vejsprængninger, jernbanesprængninger, spærrede færgelejer, ødelagte broer, og alle de øvrige foranstaltninger. Så havde angrebet på Norge ikke været muligt, og invasionen af Danmark havde ikke været nødvendig.

Som nævnt tidligere, var invasionen i Skandinavien kun interessant for den tyske Flåde. For militære enheder fungerer det sådan, at man bruger en masse tid på at indhente efterretninger, før man begiver sig ud i operationer.
Det gør man uanset om det drejer sig om kompanioperationer i Afghanistan eller invasionen i Normandiet i ’44, hvor man brugte 2 år på at indhente efterretninger langs hele Atlantvolden, før man gik i land i juni 1944. Tyskland indhentede naturligvis også efterretninger før invasionen i Danmark og Norge. Havde Danmark derfor haft bevogtningsstyrker ved vejbroer, færgehavne og jernebaner, ville Tyskland have vidst, hvilke konsekvenser, det ville få for deres evne til at opnå fuld kontrol over landet.
Tyskland ville have vidst det fra efteråret ’39, og de ville have konkluderet, at det ville tage for lang tid at opnå fuld kontrol inden for tidsrammen, og invasionen af Norge ville have været umulig.
Man skal naturligvis ikke forstå det sådan, at vi ville kunne have forsvaret og undgået en invasion imod en stormagt i alle tilfælde.
Men i den konkrete situation, der var i Europa på det her tidspunkt i krigen, ville det have været en afgørende faktor, hvis vi blot havde udvist lidt forsvarsvilje.

Aldrig mere 9. april?

190 kommentarer RSS

  1. Af Niels Peter Lemche

    -

    JESPER HOLM FREDERIKSEN, nu har du nok kun hørt om 9. april fra dine bedsteforældre. Det kan derfor være vanskeligt at genkalde sig holdningen i befolkningen og især i modstandsbevægelse og hos folk relaterede modstandsbevægelsen til den forbandede dag, som man sagde. Den var meget levende hjemme i mit barndomshjem. Det var helt knugende, og sådan indpodet i os, at jeg selv, da russerne kom tilbage i Ungarn i 1956 efter, at man troede, at de havde opgivet, gik med samme knugende fornemmelse i maven, og så igen i 1968, da de knuste Pragforåret. Det, der sved så gevaldigt, var, at vi ikke fik lov til at forsvare os, og siden at vi ikke fik lov til at forsvare dem, vi opfattede som vores fæller.. Min generation har levet med den følelse hele vort liv.

    Jo, lidt kamp i Sønderjylland. På Søgård, lige uden for kommandantens kontor, stod en mindetable over de faldne, der kom derfra: “Jeres offer var ikke forgæves.” Hold da kæft, jeg har aldrig været så vred, som da jeg så det. De svinepelse, der skulle bruge nogle døde soldater som alibi for deres feje overgivelse.

    Og du har ret mht. Middelgrunden. En af min fars gode venner var den senere kommandørkaptajn Aage Topsøe-Jensen. Han var NK på Middelgrunden, men blev frakommanderet den 8. april om aftenen sammen med enhver, der havde en idé om betjeningen af kanonerne. Fra hestens egen mund.

    Du har også ret mht. Ålborg lufthavn. Det var besættelsens egentlige årsag: Den var nødvendig for felttoget i Norge. Havde vi holdt den i 24 timer, var englænderne kommet først. Det kunne have været enden på krigen, for kommandoen i Tyskland var parat til at afsætte Hitler, fordi de mente, at han var alt for dumdristig og farlig. Det kunne de have gjort i foråret 1940. Efter felttoget i Frankrig var det umuligt.

  2. Af Leon M

    -

    Hvor må det være nemt i en alder af 26år og af borgerlig overbevisning , at fordømme de politiske beslutninger som blev taget for mere end 70 år siden
    Især når man tænker på at der i visse borgerlige kredse herhjemme ligesom i Norge og Sverige , var en fascination af de nationalistiske strømninger som løb gennem Tyskland i de år.
    Derfor klinger det også hult når en borgerlig blogger angriber samarbejdspolitiken fra den tid.
    Dansk erhverv holdt sig jo heller ikke tilbage da der kunne tjenes penge på situationen og hvor især de danske landmænd tjente mange penge som leverandører til den tyske besættelsesmagt , og ligeledes i forbindelse med sortbørshandel på grund af varerationeringen herhjemme.

  3. Af Axel Eriksen

    -

    Nej, en mørk dag i Danmarks nyere historie!
    Glem aldrig Stauning og Munch og deres partier (S&R) for det – desværre er scenariet m.h.t.
    nedrustning/fuldstændig afrustning igen aktuelt!

    Danmark har i dag et ikke-eksisterende “forsvar”. Nogle få tusinde professionelle mennesker er ansat i de militære værn – og de er udkommanderede til at varetage opgaver i Langbortistan !

  4. Af Axel Eriksen

    -

    @ Leon M.!

    Jeg er i en alder af 66 år og af absolut borgerlig observans. Gennem hele min barndom og ungdom fik jeg af alle (uanset partifarve) at vide de 5 år ikke igen var ønskværdige!

  5. Af Erik Larsen

    -

    Den skrækkelige tid, hvor der var danskere der var Hitler-venlige , men heldigvis også danskere der var DANSKERE og som – nogle – blev frihedskæmpere.
    I dag tror jeg ikke at vi kunne få eet eneste ungt menneske til at være/blive frihedskæmpere for deres land. I dag er de blevet så indoktrinerede af den såkaldte medie-kulturpolitiske gruppe der i dag styrer alt i samfundet. Sidder i folketinget og meler deres egen kage. Og når katastroferne sker omkring os og snart sikkert hos os, så siger de “vi må stå sammen” o.s.v. Som Pernille Vermund siger: “Jeg kaster op over det”!! Mon ikke VI skulle have lukket porten for mange, mange år siden? Stakkels vore børn og børnebørn, der må se på at deres curling-forældre intet opdagede, men blot lyttede til DR og de venstrejournalistiske medier. Manden i Stockholm var afslået asylansøger!!! Dem har vi tusindvis af ligesom vi har titusindvis illegale indvandrere! Men danskere stemmer stadig på de 10 partier , der INTET gør for danskerne, men kun for sig selv – OG fup-flygtninge.

  6. Af Niels Peter Lemche

    -

    JESPER HOLM FREDERIKSEN, og så blev mit indlæg om netop det du skriver selvfølgelig sendt i filtret. Gør mig den tjeneste at få det ud.

  7. Af Niels Peter Lemche

    -

    LEON M, hvis mit førnævnte indlæg blev frigivet. kunne du få lidt mere indtryk af, hvordan dine bedsteforældre havde det med den dag.

  8. Af Niels Peter Lemche

    -

    LEON M, hvis mit førnævnte indlæg blev frigivet. kunne du få lidt mere indtryk af, hvordan dine bedsteforældre havde det med den dag.

  9. Af Niels Peter Lemche

    -

    LEON M, hvis mit førnævnte indlæg blev frigivet. kunne du få lidt mere indtryk af, hvordan dine bedsteforældre havde det med den dag.

  10. Af Erik Larsen

    -

    Jeg tror ikke at der er mange , der har set og korset sig over dine ufatteligt mange indlæg hr. Lemche fra Sverige – der er ked af at du bare engang imellem bliver stoppet i “filtret”. Du, der tror at du er den klogeste af alle.
    Har du det godt i Sverige, lige nu?

  11. Af Bjørn Danh

    -

    Gælder også idag, KU hund 😉

  12. Af Arne n

    -

    Jeg har talrige gange hørt udtalelsen “Aldrig mere en 9. april” fra militærpersoner – som om 9. april var et militært problem. Svigtet skete på det politiske plan. Besættelsen skete efter aftale, men ingen ville stå på mål for denne aftale, idet der så kunne komme anklager om højforræderi. Det har været fremført, at når selv Carl Madsen, kendt datidig advokat med relationer til venstrefløjen, ikke ville købe denne udlægning, så var der nok ikke noget om snakken. Men der har aldrig været fremført noget argument for, at denne aftale ikke skulle have sin rigtighed. Til gengæld er der ført læssevis af indikationer for, at det var sådan, at det forholdt sig. Men den dag i dag er der stærke politiske kræfter, som bekæmper denne indsigt med arme og ben, idet de ser det som et nutidigt problem, at deres partier i fortiden skulle have begået højforræderi, så historien om besættelsen er slet ikke slut endnu. Til politikernes udelte glæde er håndvasken opfundet, og den benyttes med allestørste flid.

  13. Af bent j

    -

    En korrekt fremstilling. Den tyske besættelse var aldrig sket hvis vores forsvar
    ikke var blevet saboteret af tosser, uslinge og slyngler. Allerede i trediverne optrådte de radikale forræderisk. Og nu er det hele ved at gentage sig. Igen er vi danskere gjort forsvarsløse. De radikale er de evige forrædere.

    Besættelsen 1940-45 er blevet kaldt “de fem forbandede år”, og der skete faktisk mange slemme ting. Men den besættelse vi nu er ved at blive underkastet, bliver mange, mange, mange gange VÆRRE end den tyske. Dengang var det soldater under streng disciplin der var her, og besættelsen blev ret kortvarig. Men med den invasion og BESÆTTELSE som nu er i gang, er det noget helt andet. Der er ingen disciplin, mængden af hverdagsterror bare vokser og vokser, og besættelsen kan komme til at vare i 100 år eller indtil den sidste dansker er fordrevet eller udryddet. Se den korte og snaphanen. Og husk at mængden af forbrydelser, ulykker og tragedier er langt større end man hører om. Medierne kan kun overkomme at vise isbjergets top.

    Politikernes flertal er ligeglade med det danske folks tab og lidelser. Danmarks redning kommer IKKE fra Chrborg. Hverken V, S, R, SF, LA, Enhedslisten eller noget andet parti gider gå på barrikaderne for at hindre Danmarks undergang. Derfor får vi sandsynligvis samme skæbne som svenskerne. Bare en smule senere.

  14. Af J. Hanse n

    -

    Hvad vrøvler Jesper Holm Frderiksen dom om?
    Hele det borgerlige Danmark samarbejdede med nazityskland.
    Samt nogle social demokrater.
    De konservative iførte sig naziuniformer.
    Og spankulerede rundt i gaderne.

    Kun en gruppe i Danmark kæmpede for Danmarks anseelse.
    Søfolkene.
    Næsten to tusinde søfolk døde i allieret tjeneste.
    De kæmpede for Danmarks frihed.
    De blev aldrig hyldet.
    Efter Anden Verdenskrig fortsatte det borgerlige Danmark som intet var hændt.
    Nazismen fortsatte de uden videre med.

  15. Af J. Hanse n

    -

    De næsten to tusinde søfolk som døde for at rette op på Danmarks anseelse.
    De døde forgæves.
    Det forstår man tydeligt, når man læser indlægget fra Jesper Holm Frederiksen.
    Højrefløjen lærte intet af Anden Verdenskrig.
    nazismen og fascismen er de fortsat gennemsyret af.

  16. Af Niels Peter Lemche

    -

    OK, jeg må nok prøve igen:

    1. del: JESPER HOLM FREDERIKSEN, nu har du nok kun hørt om 9. april fra dine bedsteforældre. Det kan derfor være vanskeligt at genkalde sig holdningen i befolkningen og især i modstandsbevægelse og hos folk relaterede modstandsbevægelsen til den forbandede dag, som man sagde. Den var meget levende hjemme i mit barndomshjem. Det var helt knugende, og sådan indpodet i os, at jeg selv, da russerne kom tilbage i Ungarn i 1956 efter, at man troede, at de havde opgivet, gik med samme knugende fornemmelse i maven, og så igen i 1968, da de knuste Pragforåret. Det, der sved så gevaldigt, var, at vi ikke fik lov til at forsvare os, og siden at vi ikke fik lov til at forsvare dem, vi opfattede som vores fæller.. Min generation har levet med den følelse hele vort liv.

  17. Af bent j

    -

    PS: Krigen i 1864 tabte vi også kun fordi radikale, kortsynede og forsvarsfjendske kræfter hindrede at hæren og flåden fik det materiel der var brug for. En dansk sejr havde hindret tabet af Sønderjylland og måske også både 1. og 2. verdenskrig. De radikale har aldrig været andet end nogle landsskadelige og ulykkesskabende halvhjerner.

  18. Af Niels Peter Lemche

    -

    2. del: Jo, lidt kamp i Sønderjylland. På Søgård, lige uden for kommandantens kontor, stod en mindetavle over de faldne, der kom derfra: “Jeres offer var ikke forgæves.” Hold da kæft, jeg har aldrig været så vred, som da jeg så det. De svinepelse, der skulle bruge nogle døde soldater som alibi for deres feje overgivelse.

  19. Af Per Torbensen

    -

    Den 9 April 1940 en spændende dato-endnu mere spændende er diverse teorier om forløbet 1 måned eller deromkring før .Det er sjældent at der går røg af en brand,medmindre der også er
    ild.

    http://skeptica.dk/artikler/?p=167

    M.v.h.

  20. Af Niels Peter Lemche

    -

    3. del: Og du har ret mht. Middelgrunden. En af min fars gode venner var den senere kommandørkaptajn Aage Topsøe-Jensen. Han var NK på Middelgrunden, men blev frakommanderet den 8. april om aftenen sammen med enhver, der havde en idé om betjeningen af kanonerne. Fra hestens egen mund.

  21. Af P Christensen

    -

    Nazismen og facismen er desværre ikke død med hverken nazismen eller kommunismen.
    Den lever desværre endnu.
    Den forekommer også i lovreligionen islam, for hvilken venstrefløjen
    enfoldigt har sænket alle parader og lagt sig på knæ.

  22. Af Niels Peter Lemche

    -

    4. del, da 3. del ligger i filtret i flere udgaver:

    Du har også ret mht. Ålborg lufthavn. Det var besættelsens egentlige årsag: Den var nødvendig for felttoget i Norge. Havde vi holdt den i 24 timer, var englænderne kommet først. Det kunne have været enden på krigen, for kommandoen i Tyskland var parat til at afsætte Hitler, fordi de mente, at han var alt for dumdristig og farlig. Det kunne de have gjort i foråret 1940. Efter felttoget i Frankrig var det umuligt.

  23. Af Jan Petersen

    -

    Jeg gider ikke lige lede efter andre skelsættende datoer i nyere dansk historieskrivning. Men FN-flygtningekonventionen af 1951, og en udvidelse protokol hertil i 1967 (ændre fordrevne i Europa som følge af WW2 til at gælde hele verdens befolkning), EF-afstemningen i 1972 og utallige EU-konventioner / traktater (bindende) herefter. Hvad nazisterne ikke formåede af annektering af Danmark i Neuropa, er fuldt ud opnået via EU / FN.. Hvorfor skal Danmark i dag spilde penge på et forsvar? Der er ikke noget at forsvare !

  24. Af bent j

    -

    Ser man diverse dokumentarfilm hos den korte, snaphanen og you tube (merkels migrant krise – one year on – – what next) kan man vist ikke undgå at blive klar over at EU med frau merkel i spidsen, lægger op til at udskifte Europas velfærd, fred og civilisation med terror, krig og barbari.

    I vores naboland overfor København er feministerne, ligestillingstosserne og de røde pladderhumanister kommet til magten, og hele landet er nu på vej ud i kaos, anarki, gangstervælde og terrortilstande. Hertil kommer at den af rødstrømper styrede statsmagt tyranniserer mændene, familierne og børnene. Feminisme som politik og ideologi er kun vejen til social elendighed, galskab, død og undergang. Hundredtusindvis af svenskere har nu været udsat for tyverier, indbrud, gadeoverfald, trusler, voldtægter, knivstik, mordforsøg, hjemmerøverier, afbrændte biler, afbrændte huse, afbrændte skoler og børnehaver osv. Mængden af skyderier, granatkast og mord vokser konstant. Det samme gør mængden af diskrimination, sygdomme og velfærdstab.

    Den svenske regering har spillet totalt fallit, for Sverige er i frit fald. Ser det ret meget bedre ud herhjemme?

  25. Af niels schmidt

    -

    Efter Frankrigs kapitulation i juni 1940, havde tyskerne uden besvær besat Danmark og Norge til brug for Kriegsmarine. Uanset det danske forsvars størrelse….’De store tyske sejre’….

  26. Af b j

    -

    Indlæg kom ikke på

  27. Af Niels Peter Lemche

    -

    Niels Schmidt: Men det er selvfølgelig rigtig nok, men uanset, hvor meget vi puster os op, så var Danmark i april 1940 det sekundære objekt. Som jeg skrev, Ålborg lufthavn var afgørende. Var det sket efter den tyske nedkæmpelse af Frankrig, havde operationen i Norge været umulig. Englænderne havde i givet fald besat landet, og den engelske flåde og RAF ville have forhindret tyske troppetransporter til Norge. Men måske det havde ført til, at i hvert fald det sydlige Sverige var blevet besat. Det er virkelig “what if” historieskrivning, vi er i gang med.

    Og kære blogholder: Nu er del 1, 2 og 4 af mit indlæg fra i eftermiddag, som blomstrer i dit filter, kommet på. Var det ikke en idé at lade del 3 komme igennem?

  28. Af Niels Peter Lemche

    -

    Kære blogholder, jo, så kom det på, unægtelig i mange udgaver, men tak endda!

  29. Af Jan Petersen

    -

    Fessor – også bare enormt interessant – NOT

  30. Af knud p

    -

    Der er ikke noget at forsvare, mener jan p. Men det er der måske alligevel. For hvis invasionen og besættelsen fortsætter, bliver danskerne terroriseret, fordrevet og udryddet. Det er det perspektiv forræderiske partier og en korrupt regering har givet os. Skal vi bare lade os udrydde, skal vi bare forære vores land væk, skal vi bare svigte vores børn og børnebørn og kaste dem for ulvene? Islamisterne er mindst lige så blodtørstige som na zisterne. At typer som jelved, zenia, stine bo sse, sofie c. n. og pernill s. påstår at det kun handler om “berigelse” skal vi jo ikke lade os narre af. Sandheden er at det handler om plyndring, erobring, krig, terror, massedød og folkemord.

  31. Af Lene H Madsen

    -

    Lemche i må da have været på selvmordens rand i familie da England besatte Grækenland i 47 p.g.a. Winston C og det Græske monarki?
    Eller de massemord USA begik i Korea mod civile. Hvad med Vietnam krigen hvor man benyttede kemiske våben?? Hvem husker ikke de brændene børn efter napalm angreb! Agent orange siger det noget.. Prøv at rejse til Vietnam og se konsekvenserne af krigen selvom den har været slut i over 40 år!!
    Var du overhovedet ude og vise protest under den krig???

  32. Af Jan Petersen

    -

    Hvornår går det mon op for den danske befolkning, at Danmark – som selvstændig nation – ER ophørt med at eksistere? Vi er outsourcet til EU / FN og andre globale spillere. Også det der kaldes – suverænitetsafgivelse !

    Men naturligvis er der noget at kæmpe for, men formentlig ikke i form af et magthaver styret undertrykkende militærapparat. Det ville være højst utænkeligt !

  33. Af Niels Peter Lemche

    -

    LENE putlik: Nej, det var vi ikke. Jeg var max 2 år, så ærlig talt, jeg var nok ligeglad, og familien: Det ragede dem en høstblomst, specielt da det handlede om at sætte kommunisterne til vægs. Men fik senere en meget god ven, Stamatis, som var flygtet fra den krig, som han havde deltaget i som meget ung. Men nej, i klimaet i slutningen af fyrrerne talte antikommunistisk indsats kun positivt.

  34. Af Niels Peter Lemche

    -

    Og til Jan Petersen putlik, hellere afhængig af USA og de andre vestmagter end af producenten af fattiggårde ovre østpå. I har jo aldrig haft noget at tilbyde.

  35. Af Jan Petersen

    -

    Fessor, tror du i øvrigt selv på barnagtige putlik børnepladder ? Hæv lige debat niveauet bare en anelse – please !

  36. Af Yngve Holmqvist

    -

    Med “Weserübung” ville Hitler ta Norge och dessutom anlägga strategiska punkter för krig i nordvästra flanken mot Sovjet. Danmark är geografiskt en viktig plattform för krig mot Norge. Det starkt rustade Tyskland hade förr eller senare tagit ert land, även om ni hade gått till militärt motangrepp 1940. Blodsspillan hade det blivit i vilket fall som helst, antingen med direkt kapitulation och de kommande årens terror med Gestapo, fängelserna, bombningarna, vilket vi ju vet idag. Eller med omedelbart krig mot tyskarna från början. I ett fullskaligt krig är dock lidandet och förödelsen så oändligt mycket större.
    En debatt om skuld och “vad som vore det lindrigaste” har vi sedan kriget haft i Sverige också. Vi var neutrala med den kylige diplomaten Christian Günther som utrikesminister. Han höll Sverige utanför kriget genom att blidka Hitler med tillåtna permittenttåg för tyska soldater till och från Trelleborg – Norge. Och att sälja kullager och järnmalm förutom att ha goda diplomatiska förbindelser med tyska överkommandot och Hitler själv. Utrikesminister Günther har fått utstå mycken kritik. Men jag tycker att han gjorde rätt även om det var hemskt rövslickeri. Sverige skonades från krig och förödelse. Jämför med beslutet hos Danmarks statsminister 1940: hur fel var det att lägga ner vapnen direkt ? Skonades inte landet, i jämförelse med fullskaligt krig ? Köpenhamn totalt bombat av Luftwaffe ? Skulle någon dansk någonsin vilja ha det ? Adolf Hitler ville ha sitt och kastade sig med sitt väloljade krigsmaskineri över land efter land – till dess att USA och de allierade blev befriarna från Nazityskland och dess tyranni. Det är idag 67 år sedan den danska regeringen valde att inte gå emot den tyska ockupationen. Jag tycker att det var rätt beslut – trots allt.

  37. Af Yngve Holmqvist

    -

    Rättelse: det är 77 år sedan Danmark och Norge ockuperades, 1940, av Hitlertyskland.

  38. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt er bloggens teologi fessor vel det bedste bevis på, at holde religiøs ammestuesnak og andre børneeventyr – langt væk fra real life !

    Bortset fra det, så har jeg fået mere end rigelig af eventuelle forrædere fra 1940. Hvad med at diskuttere de lokale danske politiske forrædere, der skamrider Danmark anno 2017 ?

  39. Af Jan Petersen

    -

    1940 er dead and gone, men det er 2017 – og fremtiden – forhåbentlig ikke !

  40. Af Lene. H. Madsen

    -

    Hvem taler om kommunister???
    At de stod for den største del af modstandskampen er jo en anden sag! 😉
    Næ jeg taler om de forbrydelser i Vietnam og Korea samt Englands besættelse af Grækenland!
    Hvad sagde familien til det? At nedkæmpe demokratiet i Grækenland og masse mord i Korea og Vietnam.. Sidst nævnte lider stadig!!! Var du til demostration mod Vietnam krigen???
    Putin er en diktator som personer som dig holder i live med dit konstante russerhad og det benytter han sig af der hjemme til at feje de interne problemer væk fra døren med…

  41. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt var den senere optrapning af Vietnam massemordet en af årsagerne til at præsident JFK blev myrdet. Han brød sig ikke om forslaget. Det gjorde til gengæld LBJ – derfor det berømte iscenesatte “Tonkin false flag incident”. Military industrial complex kan stadig score profit – OG det gjorde de !

  42. Af Jan Petersen

    -

    Simpel prostitution er bestemt ikke verdens ældste erhverv, det er derimod iscenesat krig, og – nyeste opfindelse – “global terror” iscenesat via 9/11. Der er afsindig meget profit at score på det fake shit, villigt sponsoret af MSM fake shit medier !

  43. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Lemche: Vi kan jo her bagefter se, at Weserübung var en tysk katastrofe – eller rettere grænsen for deres formåen. De tunge tyske flådeenheder var dels sænkede, dels under reparation senere. Det bandt så en betydelig del af Royal Navy; men for at sikre en invasion af Storbritannien var det utilstrækkeligt.
    Nu blev det ikke aktuelt, fordi den første forudsætning: Nedkæmpelse af RAF ikke lykkedes – og det lykkedes specielt ikke i tide!

    Hvad man så bare ikke omtaler i sit pladderromantiske syn på Besættelsen: Hvad blev der af alle nazisterne efter krigen?
    En del af dem faldt under krigen på Østfronten osv.
    Men af dem, der blev tilbage, så blev de jo kommunister – ja, indtil de blev smidt ud af DKP, fordi de jo naturligvis havde forrådt “kammeraterne” og sendt dem i koncentrationslejr.
    Det er formentlig årsagen til, at man mørklagde Borup-kartoteket efter krigen: Der var simpelthen ALT for mange “dobbeltmedlemmer” af DNSAP og modstandsbevægelsen.

    De konservative og hæren skulle for Guds skyld ikke ud at slås med tyskerne – hvilket så langt hen ad vejen var fornuftigt nok og man gjorde mere gavn gennem efterretningsarbejdet. Problemet var, at den kamp man ville optage efter befrielsen var kampen mod kommunisterne.
    Kommunisterne på deres side var reelt også nazister, bare af en anden fraktion, så de var mere optaget af at slå hinanden ihjel, som kommunister altid er det. En revolution i Danmark??? Med kommunisterne mere optaget af at slå hinanden ihjel end at sejre for Folket – is not going to happen.

    Kommunisterne var jo aldrig seriøse lidt sabotage af produktionen af udkasterfjedre til geværer? Næppe krigsafgørende.

    Det der gav noget var jernbanesabotagen, der IKKE skete. De styrker, der lå i Norge blev jo overført til Danmark – og de kom ikke videre!

  44. Af Axel Eriksen

    -

    @ Jan Petersen!

    Hvorfor udgiver du ikke bare et bogværk på 10-12 bind med en omskrivning af verdenshistorien på basis af alle dine konspirationsteorier?

    I øvrigt en herlig mandag morgen:
    Fuldmånen skinner og småfuglene synger – nåh nej, månen er jo lavet af grøn ost, og det er vist bare en elefant 100 km væk, der står og trompeterer!
    Absolut ingen grund til at forlede sig af egne synsindtryk og høreoplevelser, når man i fantasien kan opfinde noget andet!

  45. Af Henning Svendsen

    -

    Ungarn i 56 og 68 var det Polen der fik af tampen. Og i hele Skandinavien var der frygt for USSR enhver på 18 blev indkaldt til militæret -ja man skulle komme med hovedet under armen for at blive fri
    Der var dog en del der slap og som Lemche kunne de gå frit rundt og stjæle vores damer
    Jeg har ingen god soldat historie at fortælle -motoriseret fodfolk 3Regiment 4kompagni i Høvelte
    Vi var nogle stykker der blev samlet op op i Nyhavn og kørt til Bådsmandsstræde hvor vi fik udleveret en ordentlig dynge tøj og så gik turen til Høvelte 10 minutter efter ankomsten var vi pinlig ædru og hang med hovedet.

  46. Af Niels Peter Lemche

    -

    HENNING SVENDSEN, tja, dit niveau taler for sig selv: Polen i 68! Gud fader bevares. Det var altså Tjekkoslovakiet i 68. Og hvad dine dumme bemærkninger rettet mod mig skal sige, ved jeg ikke. Jeg har gjort opmærksom på, at min militærtjeneste (flåden) var 1971-2. I 1968 studerede jeg endnu. Og den med, at alle blev indkaldt i 1968: Sikke noget vrøvl. Det nærmeste dit scenarie var 1953. Men din uvidenhed om Danmarks nyere historie, samt dit dårlige sprog tyder på at du bare er endnu en
    Putlik, eller putlikkandidat, eller bare skolelærer!

  47. Af Niels Peter Lemche

    -

    HENNING SVENDSEN, tja, dit niveau taler for sig selv: Polen i 68! Gud fader bevares. Det var altså Tjekkoslovakiet i 68. Og hvad dine dumme bemærkninger rettet mod mig skal sige, ved jeg ikke. Jeg har gjort opmærksom på, at min militærtjeneste (flåden) var 1971-2. I 1968 studerede jeg endnu. Og den med, at alle blev indkaldt i 1968: Sikke noget vrøvl. Det nærmeste dit scenarie var 1953. Men din uvidenhed om Danmarks nyere historie, samt dit dårlige sprog tyder på at du bare er endnu en
    Putlik, eller putlikkandidat, eller bare skolelærer!

  48. Af bent j

    -

    Jan p har tit nogle gode kommentarer, men hvorfor han igen og igen vender tilbage til sine syge teorier om 9/11 forstår jeg ikke. Har han en mindre hjerneskade et sted? For skørt er det at påstå at amerikanerne selv angreb tårnene, når man ikke har skygge af bevis for det. Alt tyder jo på at det var arabiske islamister der fløj flyene.

    Læs iøvrigt “Why women destroy families, nations and civilizations”. Og se de uhyggelige film om merkels migrant krise på you tube/ one year on/ what next.

    Og læs så den korte a vis og snaphanen samt “Under hagekors og halvmåne” og andre bøger om nazisme, kommunisme og islamisme. Nu hvor Europa igen kan være på vej ned i en blodig afgrund. (Hvor vi igen er uden forsvar pga. de radikale og skabsradikale)

  49. Af Niels Larsen

    -

    Niels Peter Lemche: “JESPER HOLM FREDERIKSEN, nu har du nok kun hørt om 9. april fra dine bedsteforældre. Det kan derfor være vanskeligt at genkalde sig holdningen i befolkningen og især i modstandsbevægelse og hos folk relaterede modstandsbevægelsen til den forbandede dag, som man sagde. Den var meget levende hjemme i mit barndomshjem. Det var helt knugende, og sådan indpodet i os, at jeg selv, da russerne kom tilbage i Ungarn i 1956 efter, at man troede, at de havde opgivet, gik med samme knugende fornemmelse i maven, og så igen i 1968, da de knuste Pragforåret. Det, der sved så gevaldigt, var, at vi ikke fik lov til at forsvare os, og siden at vi ikke fik lov til at forsvare dem, vi opfattede som vores fæller.. Min generation har levet med den følelse hele vort liv.”

    Helt og aldeles enig.

    Og et forsvar vil ALDRIG være forgæves. Heller ikke, hvis man taber.

    Forsvarer man sig mod overmagten vil man i ens (evt. kommende) allieredes øjne stå stærkere og der vil være større tilbøjelighed til at hælpe/lytte til en sådan underkuet allieret.

    Det var kun den temmelig svage modstandskamp, som medførte at vi i 1945 landede på den rigtige side af plankeværket og blev accepteret som kæmpende på samme side som vinderen. Vi burde have ydet en større indsats og have båret tabene.

    I det mindste kunne vi have forberedt minering af flyvepladserne og derigennem have forsinket felttoget i Norge.

  50. Af Finn Bjerrehave

    -

    Aldrig mere 9-4 , og svaret blev Nato, nemlig Hans Hedtoft i 1939 nægtede at indgå i en Nordisk forsvarsunion, og Kiruna stod åben, og Svensk jernmalm gjorde at krigen fik ca 3 år mere.
    Utak Soc.D. samt Sverige. Finn Vig

  51. Af Niels Larsen

    -

    Niels Peter Lemche: “HENNING SVENDSEN, tja, dit niveau taler for sig selv: Polen i 68!”

    Der var et vist røre i Polen i 1968. Bl. a. blev en mængde af de tilbageværende jøder udvist til bl. a. Danmark – magthavernes måde at dæmpe gemytterne på.

  52. Af Niels Larsen

    -

    I perioden 1969-1973 flygtede knap 3.000 jøder fra det kommunistiske Polen til Danmark.

    I slutningen af 1960´erne var den sovjetkontrollerede regering i Polen under pres. Utilfredsheden med styrets censur og magtudøvelse var stor i befolkningen. Efter Seksdageskrigen i 1967 jublede mange polakker over Israels sejr over nabolandene, som havde kæmpet med sovjetiske våben. I jublen over Sovjets indirekte nederlag lå en slet skjult kritik af det kommunistiske magtapparat. Som modreaktion iværksatte Sovjet en antijødisk kampagne, og i Polen fulgte regeringschef Władysław Gomułka op med en radiotale, hvor han angreb landets jøder og kaldte dem en ”femte kolonne”, der i ledtog med vestlige kapitalister ønskede at skade Polen.

    “Frivillig emigration”

    I foråret 1968 intensiveredes den antijødiske propaganda. Både de jøder, der tilhørte det kommunistiske parti, og de, der ikke gjorde, blev fyret og chikaneret med direkte opfordringer til at forlade Polen. Mange blev tvunget til at betale for istandsættelse af de lejligheder, de måtte forlade, og ved afrejsen blev alle jøder tvunget til at underskrive et dokument, hvori de skulle erklære sig som zionister og frasige sig deres polske statsborgerskab. Flugten blev iscenesat som frivillig emigration, men i praksis blev de polske jøder fordrevet.

    Danmark førte en liberal politik over for de jødiske flygtninge fra Polen, og der var bred politisk enighed om, at Danmark burde hjælpe. Der blev ikke sorteret i flygtningene, som fik opholdstilladelse og arbejdstilladelse. Flygtningestrømmen var størst i 1969 og stillede store krav til Dansk Flygtningehjælp, som siden ankomsten af koldkrigsflygtninge fra Ungarn i 1956 kun havde været vant til at modtage ca. 100 flygtninge om året. De første 300 jødiske flygtninge fra Polen blev indkvarteret på flygtningeskibet Skt. Lawrence i Københavns Havn. Senere blev hotelværelser stillet til rådighed.

    http://jewmus.dk/udstilling/de-5-temaer/ankomster/polske-joeder/

  53. Af Thorkil Marcussen

    -

    Forsvaret af Danmark var nytteløst på sigt. Nu er vi blevet erobret af tyskerne. Det skete med organisation og økonomi som våben via EU som rambuk. Det tyske herrefolk kan skalte og valte med Danmark efter Merkels syge idéer. Tyskerne har sørget for at holde de små europæiske lande i et jerngreb ved hjælp af konventioner, traktater og beskidte aftaler indgået i snuskede baglokaler i EU’s førerbunker.
    Statsministeren kan intet foretage sig for at holde dræberreligionen islam ude fra Danmark uden ansøgning om tilladelse i Berlins førerbunker. Tyskland er i fuld gang med at mobbe Ungarn og Polen til at modtage fødselsoverkuddet fra Afrika og mellemøsten. Der burde udstedes en international arrestordre mod Merkel for undergravende virksomhed mod demokrati og international terrorisme. Merkel bærer skylden for de islamiske terrorangreb på den europæiske civilisation. Lad hende ikke undslippe.

  54. Af Sørfen Rix

    -

    Jeg har studeret 30’erne og reaktionen – eller manglen på samme – på krigens udbrud.
    Jeg deler Clemmensens vurdering. Og tillægger vi dertil en vis undvigende kamp op i Jylland og på landsætningerne ville det kunne have taget nogle dage mere – hvis de så de angrebet.

    I øvrigt undervurderer de kulturradikale betydningen af danskernes stolthed som nation – af vor nation. Efter 1864 hvor ledelsen ogsåsvigtede, svigtede de befolkningens mentale ståsted i mange generationer i 30’erne, som en ellers arp analytiker og forsker/skribent Bo Lidegaard fuldstændig ser bort fra, sm han tilsyneladende også ser bort fra det ntrale i Clemmensens tekst: Forebyggelse gennem styrke.
    Når jeg tænker på rusen den aften og nat, hvor vi dagen forinden havde slået Tyskland i EM-finalen i fodbold i 1992, byggede den på to fakta. VI vandt – og over Tyskland! en sten på vejen mod national genrejsning.

    Tak for et godt og yderst nødvendigt indlæg.

  55. Af Axel Eriksen

    -

    Begge Niels´er har ret! Det i Tjekkoslovakiet var det, der påkaldte sig mest opmærksomhed i efteråret 1968 p.g.a. militær indgriben fra sovjetisk side – mens den “stille” udvisning af jøder fra Polen aldrig har fået særlig opmærksomhed!

  56. Af Niels Juul Hansen

    -

    Der er godt nok mange Klogeåger og fritidsbekæmpere her på debatten – inklusive blokejeren.

  57. Af Niels Larsen

    -

    Thorkil Marcussen

    Der er næppe tvivl om, at EU godt hjulpet af forræderen Merkel har gjort langt større, vedvarende skade på Europa end Hitler formåede.

    Invasionen af gennemsnitligt set mentale undermålere sydfra vil på sigt medføre langt alvorligere skader på Europa end selv de 6 års krig i 1939-45 formåede at gøre.

  58. Af Niels Larsen

    -

    Jeg vil gerne anholde Jesper Holm Frederiksens: “Tyskland havde under 1. verdenskrig fået ødelagt hele deres daværende flåde, og derfor var den stadig under opbygning i foråret 1940. Det var altså ikke entydigt indlysende at prioritere at oprette baser ud til Atlanterhavet på dette tidspunkt.”

    På et tidspunkt, hvor
    1. den engelske flåde ikke var nedkæmpet
    2. der ikke var adgang til baser i Frankrig
    3. den engelske handelsmarine var fuldtallig,
    var det af afgørende betydning for tyskerne at få “fri” passage ud i Atlanten for deres ubåde, hvilket de ville få fra Norge.

    Ubådene kunne luske gennem Kattegat op til Norge efter besættelsen af Danmark og Norge, hvor den adgang i modsat fald ville være bevogtet af den engelske flåde efter at det bragede løs i Vesteuropa.

    Dönitz sikrede sig blot på forhånd at kunne anvende sine ubåde optimalt.

    Et vel forberedt forsvar i Danmark ville ikke have forhindret Weserübung. Men det ville have vanskeliggjort kampen om Norge for tyskerne – og måske have givet englænderne mulighed for at hjælpe nordmændene i højere grad. Men jeg tvivler; englænderne havde ikke mange tropper på det tidspunkt – og de var stort set alle i Nordfrankrig.

    Men vi burde have gjort mere – fanden tage de radikale og socialdemokraterne fra dengang.

  59. Af Bent J

    -

    Danmark har været danskernes land i over 3000 år. Men nu mener en række korrupte og forræderiske politikere plus en masse tåbelige pladderhumanistiske kvinder at landet skal foræres væk til arabere og afrikanere. Så kan danskerne da bare lade sig terrorisere, drage i landflygtighed eller lægge sig til at dø. I visse kredse arbejder man året rundt på at forvandle Danmark til et sygt og perverst samfund, gennemsyret af pilrådden politik og utallige forbrydelser og uretfærdigheder. Vi kan passivt se til, så får vi det ligesom svenskerne, eller vi kan smide de folkefjendske partier på porten. Men husk, alle stemmer på R, S, V, SF, LA, Enhedslisten og Alternativet er en støtte til Danmarks undergang.

  60. Af Jørgen F.

    -

    En ting er sikker – vi kommer ikke til at forhindre en gentagelse, med mindre vi finder ud af nøjagtig hvad der skete.

  61. Af knud p

    -

    Regeringen og partierne kunne gøre meget mere end tilfældet er, for at forsvare det danske folks interesser. Den behøver ikke at være merkels skødehund, fodskammel og sofapude. Og det med FN konventionerne som jelved er så begejstret for, er en dårlig undskyldning. Men pga. sleske politikere uden samvittighed er Danmark ved at gå fra en velfærdsstat til en kommunistisk terror-stat hvor fraskilte mænd og deres børn terroriseres af det feministstyrede skilsmisse-bureaukrati, hvor arbejdsløse og hjemløse svigtes og sjofles, hvor sundhedssystemet bliver ringere og ringere pga. nedskæringer og lukninger, hvor indvandringspolitikken er skør og i længden vil føre til fattigdom, hverdagsterror og massedød, hvor tusinder af danskere mister deres job, og hvor kriminaliteten nu hærger overalt i landet. Og med den diskrimination af danskerne som lars ulykke har fået indført fornylig (mht. boliger, jobs, pensioner, ekstraydelser, hospitalspladser osv.) er vi danskere gjort til 3. og 4. klasses borgere i vores eget land.
    Man skulle snart tro at vi regeres af en rødsort mafia.

  62. Af J. Hanse n

    -

    AF NIELS LARSEN – 10. APRIL 2017 11:07
    “Jeg vil gerne anholde Jesper Holm Frederiksens: “Tyskland havde under 1. verdenskrig fået ødelagt hele deres daværende flåde, og derfor var den stadig under opbygning i foråret 1940.”

    Den tyske produktion af militærudstyr var faktisk først oppe på fuldt krigsniveau i 1943.
    Sovjets vel nogenlunde på samme tid.
    I USA toppede fabrikationen af Liberty skibe i 1943-44.
    Tre kunne afleveres om dagen. Bygningen af et skib tog på det tidspunkt kun fyrre dage.

  63. Af Bent J

    -

    Meget tyder på at et stærkt forsvar kunne have bevirket at man havde opgivet at invadere. For det var en randbemærkning der inddrog Danmark. Eller Hitler var blevet sat fra magten af militærfolk, der betragtede ham som en forbryderisk psykopat. Hvad han jo også var.

  64. Af J. Hanse n

    -

    AF NIELS LARS EN – 10. APRIL 2017 11:07
    “Jeg vil gerne anholde Jesper Holm Frederik sens: “Tyskland havde under 1. verdenskrig fået ødelagt hele deres daværende flåde, og derfor var den stadig under opbygning i foråret 1940.”

    Den tyske produktion af militærudstyr var faktisk først oppe på fuldt krigsniveau i 1943.
    Sovjets vel nogenlunde på samme tid.
    I USA toppede fabrikationen af Liberty skibe i 1943-44.
    Tre kunne afleveres om dagen. Bygningen af et skib tog på det tidspunkt kun fyrre dage.
    Årsagen til at fabrikationen kunne gøres så hurtigt, det var at skibene blev svejset sammen.
    Ikke nittet.
    Det gav så senere nogle problemer, hvad angår brittle failure.
    Især for skibe som sejlede i områder med meget lave temperaturer.

  65. Af Hr. J Hans en

    -

    AF NIE LS LARS EN – 10. APRIL 2017 11:07
    “Jeg vil gerne anholde Jesper Holm Frederik sens: “Tyskland havde under 1. verdenskrig fået ødelagt hele deres daværende flåde, og derfor var den stadig under opbygning i foråret 1940.”

    Den tyske produktion af militærudstyr var faktisk først oppe på fuldt krigsniveau i 1943.
    Sovjets vel nogenlunde på samme tid.
    I USA toppede fabrikationen af Liberty skibe i 1943-44.
    Tre kunne afleveres om dagen. Bygningen af et skib tog på det tidspunkt kun fyrre dage.
    Årsagen til at fabrikationen kunne gøres så hurtigt, det var at skibene blev svejset sammen.
    Ikke nittet.
    Det gav så senere nogle problemer, hvad angår brittle failure.
    Især for skibe som sejlede i områder med meget lave temperaturer.

  66. Af Niels Peter Lemche

    -

    NIELS LARSEN, englænderne ville haft nok. Hvis tyskerne ikke havde haft adgang til de norske lufthavne, fordi de ikke kunne mellemlande i Ålborg, havde selv et begrænset antal engelske soldater været nok. Tyskerne havde jo også et felttog i vest at tænke på. Som sagt, havde vi holdt Ålborg lufthavn i 24 timer, ville alt måske være gået anderledes.

  67. Af Hr. J Hans en

    -

    AF NIE LS LARS EN – 10. APRIL 2017 11:07
    “Jeg vil gerne anholde Jesper Holm Frederik sens: “Tyskland havde under 1. verdenskrig fået ødelagt hele deres daværende flåde, og derfor var den stadig under opbygning i foråret 1940.”

    Den tyske produktion af militærudstyr var faktisk først oppe på fuldt krigsniveau i 1943.
    Sovjets vel nogenlunde på samme tid.
    I USA toppede fabrikationen af Liberty skibe i 1943-44.
    Tre kunne afleveres om dagen. Bygningen af et skib tog på det tidspunkt kun fyrre dage.
    Årsagen til at fabrikationen kunne gøres så hurtigt, det var, at skibene blev svejset sammen.
    Ikke nittet.
    Det gav så senere nogle problemer, hvad angår brittle failure.
    Især for skibe som sejlede i områder med meget lave temperaturer.

  68. Af Henrik Pedersen

    -

    Det er stærkt betænkeligt, at en befalingsmand i den danske hær (Frederiksen) tror på tandfeen og diverterer læserne med halve sandheder og nyttesløse efterrationaliseringer.

    Sørgeligt, at det danske forsvar dengang havde og at dømme efter blogejerens ”strategiske overvejelser” stadig har et usandsynligt lavt niveau.

    Den 9. april 1940 kunne Tyskland have besat Danmark med et hornorkester.

    Til Frederiksens info kan oplyses:

    10. maj 1940 indledte Tyskland felttoget mod Holland, Belgien og Frankrig.
    13. maj blev Rotterdam besat
    15. maj kapitulerer Holland
    28. maj kapitulerer Belgien
    14. juni besættes Paris
    22. juni kapitulerer Frankrig.

    Alt dette mener Frederiksen at kunne have stoppet med hans danske amatørsoldater!

  69. Af Lene .H. Madsen

    -

    Ha ha ha børn af de tavse dem der aldrig fik kæmpet mod besættelsens magten men når russerne komme bliver det en anden sag..
    Børge Houvmann fra Frihedsrådet havde ret i sine antagelser……

    Alle ved at russerne skød og dræbte milioner af kvinder og børn i både Ungarn og Chekkoslovakiet… ikke lemche ha ha 😉
    Der døde vel et par hundred i Vietnam og Korea hvor USA beskyttede befolkningen mod de børnespisene kommunister.. Dem med horn i panden….
    Du var ikke til demostration mod Vietnam krigen, vel Lemche den var helt ok 😉

  70. Af Ulf Timmermann

    -

    Lemche, du er god for en ny genre: En Ålborg historie.

  71. Af J Hans en

    -

    AF NIELS LA RS EN – 10. APRIL 2017 11:07
    “Jeg vil gerne anholde Jesper Holm Frederik sens: “Tyskland havde under 1. verdenskrig fået ødelagt hele deres daværende flåde, og derfor var den stadig under opbygning i foråret 1940.”

    Den tyske produktion af militærudstyr var faktisk først oppe på fuldt krigsniveau i 1943.
    Sovjets vel nogenlunde på samme tid.
    I USA toppede fabrikationen af Liberty skibe i 1943-44.
    Tre kunne afleveres om dagen. Bygningen af et skib tog på det tidspunkt kun fyrre dage.
    Årsagen til at fabrikationen kunne gøres så hurtigt, det var at skibene blev svejset sammen.
    Ikke nittet.
    Det gav så senere nogle problemer, hvad angår brittle failure.
    Især for skibe som sejlede i områder med meget lave temperaturer.

  72. Af Axel Eriksen

    -

    Ha, ha, så har vi en gammel kending på banen igen!
    Søren Sørensen har nu under 10 forskellige navne forvandlet sig til: Lene. H. Madsen! Ak ja!

  73. Af J. Hans en

    -

    AF NIELS LARS EN – 10. APRIL 2017 11:07
    “Jeg vil gerne anholde Jesper Holm Frederik sens: “Tyskland havde under 1. verdenskrig fået ødelagt hele deres daværende flåde, og derfor var den stadig under opbygning i foråret 1940.”

    Den tyske produktion af militærudstyr var faktisk først oppe på fuldt krigsniveau i 1943.
    Sovjets vel nogenlunde på samme tid.

  74. Af Hr. J H.

    -

    AF NIELS L ARS EN – 10. APRIL 2017 11:07
    “Tyskland havde under 1. verdenskrig fået ødelagt hele deres daværende flåde, og derfor var den stadig under opbygning i foråret 1940.”

    Den tyske produktion af militærudstyr var faktisk først oppe på fuldt krigs niveau i 1943.
    Sovjets vel nogenlunde på samme tid.
    I USA toppede fabrikationen af Liberty skibe i 1943-44.
    Tre kunne afleveres om dagen. Bygningen af et skib tog på det tidspunkt kun fyrre dage.
    Årsagen til at fabrikationen kunne gøres så hurtigt, det var at skibene blev svejset sammen.
    Ikke nittet.
    Det gav så senere nogle problemer, hvad angår brittle failure.
    Især for skibe som sejlede i områder med meget lave temperaturer.

  75. Af Niels Peter Lemche

    -

    Lene putlik: Der var nu ikke særlig mange Vietnamdemonstrationer, så jeg havde nok med 68-oprøret, hvorunder jeg var formand for det teologiske studenterråd på Københavns Universitet og medlem af nogle af de centrale udvalg. . Jeg husker faktisk ikke, om der var nogle demonstrationer overhovedet før Roskilde tribunalet, hvor Anker proklamerede på sit “engelske”: I want USA out of Vietnam! Den eneste demonstration, hvor det kom til voldsomheder, var vist verdensbankdemonstrationerne i 1970 (sådan ca.). Og nej, jeg var heller ikke dengang antiamerikansk. Det kommunistiske mareridt havde vi nok af.

    Men måske er du ikke engang en putlik, men bare en af Borgsmidts skolelærere.

  76. Af Niels Peter Lemche

    -

    HENRIK PEDERSEN, du har jo ikke helt uret i den med hornorkestret. Og hvorfor: Fordi de radikale i samarbejde med sosserne havde demonteret det danske forsvar i løbet af 30erne.

    Det var vel nærmest som med det nuværende svenske forsvar, der måske kan forsvare en middelstor kommune i nogle dage. Derfor er indskriften på Søgård, som jeg refererede til, direkte svinsk. Historien om mødet i statsministeriet — tror jeg, at det var — den morgen, hvor de sad og talte døde: “Er der nu nok døde?” er frygtelig læsning. Havde man stillet deltagerne op ad en mur efter krigen og skudt dem, ville jeg ikke have protesteret.

  77. Af Lene H. Madsen

    -

    Så der var ikke demostrationer mod Vietnam krigen 😉 ja ja sådan kan man jo også vælge at se sandheden ved at sætte kikkerten op til det blinde øje 😉
    Hvem taler om at være anti amerikansk?? USA er ok på mange måder. De har fejl og mangler som så mange andre! Vi taler om handlinger!!!
    Så det var helt ok at bombe med kemiske våben over Vietnam??? dit hykleri er ubeskriveligt 😉
    Så Ungarn og Chekkoslovakiet var være begivenheder end Korea og Vietnam krigen hvor milioner af mennesker mistede livet..
    Hvis man opstiller en pointtavle hvor USSR og USA stod på hver sin side. Hvem ville føre på førte krige og omstyrtet folkevalgte regeringer??

    For dig er det ikke selve handlingen der gør dig vred men udelukkede hvem der begår den!!! Det er en meget farlig vej at gå på, meget farlig.. Der må have været mange nationalister i jeres omgangskreds!
    Hvornår opdager du sandheden om din egen opvækst???

  78. Af Helge Olsen

    -

    Jesper Holms indlæg og de fleste kommentarer får mig til at mindes min historielærer fra 6.-7. klasse i folkeskolen anno 1963. Læreren var lokalfomand for det konservative folkepart, og lagde ikke skjul på sine holdninger, når han underviste.

    Således også når det kom til besættelsestiden (og det gjorde det ofte). Stauning og Munch fik med krabasken, fordi de havde brugt for lidt på militæret og for meget på socialhjælp og andet overflødigt. De tyske skibe kunne frit lægge til i København, fordi nogle havde puttet tændstikker i fænghullerne på Holmens kanoner etc. etc.

    I de tidlige 1960’ere var det stadig den heroiserende fortælling om besættelsestiden, som var fremme. Man lærte om danskernes tålmod og solidaritet mod tyskerne, og at den tyske besættelse reelt ophørte, fordi et stort antal tapre danskere i samlet flok – på nær nogle uslinge som gik tyskernes ærinde – fik tyskerne til at overgive sig. Ganske vist med lidt hjælp fra nogle såkaldte allierede, som blev nævnt ind imellem.

    Noget tyder på, at en del af b.dk-segmentet ikke er nået videre med deres historieforståelse!

  79. Af Niels Peter Lemche

    -

    Lene putlik: Der er egentlig ingen grund til at kommentere dine fantasier yderligt. Hvorfor lukker du ikke ned og venter til, der kommer noget, du selv kan huske.

    Skolefrøken!

  80. Af t jensen

    -

    Så er de uvidende og nettroldene atter på spil med deres halve sandheder og fulde løgne. Både kl. 122.55, 13.11, 14.21 og 14.29 er useriøse indlæg. De sidste tre vel skrevet af lisbeth og lignende typer. De danske soldater som kæmpede dygtigt og heltemodigt den 9. april 1940 bør mindes med respekt og taknemmelighed. Og var forsvaret ikke blevet forrådt af de radikale i årene inden 1940, kunne verdenshistorien have fået et helt andet og bedre forløb. Og noget taler for at vi slet ikke var blevet angrebet og besat.

  81. Af Niels Peter Lemche

    -

    HELGE OLSEN, det er bestemt ikke ukorrekt, hvad du skriver. Der var så sandelig også modstandsfolk, der bidrog til det billede af besættelsen.

    Jeg voksede op i den hørm, om du vil, men blev vækket af en engelsk bog om Danmark under besættelsen. Den gjorde brutalt op med myterne, og forklarede også, hvad jeg længe havde undret mig over: Hvorfor var der rationeringsmærker i Danmark efter krigen, ja, helt ind i 1950erne i et land, der kan brødføde sig selv jeg ved ikke hvor mange gange? Jo, da Danmark ikke var helt kosher i de allieredes øjne, så fik danskerne simpelthen ordre af de allierede til at holde tyskerne i live i 1945. Endnu ved invasionsjubilæet i 1994 var Danmark ikke inviteret med.

    Så der er stadig Scavenius, som under en samarbejdspolitikers foredrag efter krigen stod i døren bagerst i lokalet: Politikeren: Efter 9. august var Danmark i krig med Tyskland. Scavenius: Det var da godt, at tyskerne ikke opdagede det!

    Men måske kommer der en dag, hvor der kommer et uafhængigt historisk studie af besættelsestiden. Den aktive generation er snart ikke mere og kan bestemme over, hvad der skal stå.

  82. Af Niels Peter Lemche

    -

    Jeg glemte: Die Sahnefront!

  83. Af Helge Nørager

    -

    Brot und butter.

  84. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt satte udlændingeloven af 8.juni 1983 en kontinuerlig 9. april besættelse af Danmark i gang. Senere udvidet med et hav af bindende EU / FN-konventioner / traktater, der gør ethvert forsøg på forsvar nytteløst. Senest officielle opgørelse på herlighedsværdien af det multikulturelle ghetto- parallelsamfund er opgjort til et minus på 28 mia kr årligt.

    Hertil skal så lægges ca 20 mia kr årligt, som det danske militær bruger i udlandet på at bombe endnu flere ubrugelige klienter ind i de danske multikulturelle ghetto- parallelsamfund. Alt i alt ca 50 mia kr årligt på at holde et løbende 9. april kørende.

    Hvem sagde aldrig mere et 9. april? Det har nu kørt siden 1983, og intet tyder på det ophører!

  85. Af Henrik Pedersen

    -

    Hr. Lemche, tak for din respons.

    Danmark havde gode erfaringer med neutralitetspolitik under 1.Verdenskrig, hvor gullash-fabrikanterne stortrivedes i DK.

    Hverken R eller S havde en facitliste, som ”Det danske Forsvars håbløse Fantast” (Frederiksen) har her 77 år senere. R og S undervurderede selvklart den tyske aggressivitet og militære potentiale, og de troede, at det var muligt igen at køre Danmark profitabelt gennem WW2.

    Den selvbestaltede ”strateg”, Frederiksen mener, at han kunne have besejret tyskerne i WW2.

    Nu ved han eksempelvis, at tyskerne i 1940 landsatte lufttropper ved Storstrømsbroen, og at de landsatte soldater i Gedser. Følgelig har det militære misfoster Frederiksen her 77 år senere foreslået fantasifulde modforholdsregler.

    Fakta er, at man dengang ikke kunne vide, om tyskerne ville landsætte tropper i Rødby, Nakskov, Vordingborg eller Stege og Køge, Skælskør og Korsør.

    Og hvorfor foreslår det postfaktuelle geni Frederiksen ikke, at den udsultede danske hær skulle bevogte Dr. Alexandrines Bro mellem Møn og Sjælland?

    Frederiksens glemmer, at en væsentlig årsag til tyskernes besættelse af Norge, udover sikringen af de norske fjorde, var sikringen af levering af malm fra Kiruna i Sverige til den tyske sværindustri.

    Frederiksen påstår fejlagtigt, at den tyske ”Krigsmarine” var diminutiv i 1940. Det er et falsum, som kan eftervises her: https://de.wikipedia.org/wiki/Liste_von_Schiffen_der_Kriegsmarine

    Når Frederiksen her så åbenlyst udstiller sine sygelige feberfantasier, der muligvis er et udslag af de krigstraumer, som typisk hjemsøger bangebukse, så bør ansvarlige personer i det danske forsvar i fælleskabets interesse henvise ham til en uskadelig køkkentjans eller til invalidepension. Det er bedst for Danmark og for Frederiksen.

    Personligt vil jeg beskytte mig selv. Frederiksen er et pseudomilitært blålys, som tydeligvis har lidt nederlag til langskæggede muslimske båtnakker i Afghanistan.

    Selv om Frederiksen i egen indbildthed tror, han har løsningen på 77 år forældede forsvarsproblemer, så har han INGEN forslag til løsninger på vores nuværende forsvarsmæssige udfordringer.

  86. Af Per Torbensen

    -

    Ikke 9 august-men 29 august og årstallet 1943,mangelfuld kommentar og glemte pointer,hvor samarbejdet og regeringen fratrådte .Det var tid til at sadle om for de danske politikere,slaget ved Stalingrad og historien største panserslag Kursk i sommeren 1943 gav rystelser i bukserne hos regeringen som ellers havde udtalt “de store sejre i Øst,som har slået verdenen med beundring” skiftetid,faktisk en titel på en af serierne i Matador.
    Stadigvæk den 9 april 1940,var aftalt spil med tyskerne-helt sikkert med en pistol for tindingen og hvad gør man så,man bøjer sig og spiller spillet og ofre nogle soldater ved grænsen-ulækkert helt klart og der kom flere af slagsens,alle arkiver er stadig ikke åbnet for offentligheder-måske det er på tide, så de få overlevende og pårørende kan få fred i sjælen og ikke ædes op af mismod.

  87. Af J. Ha ns en

    -

    AF NI ELS LARS EN – 10. APRIL 2017 11:07
    “Tyskland havde under 1. verdenskrig fået ødelagt hele deres daværende flåde, og derfor var den stadig under opbygning i foråret 1940.”

    Den tyske produktion af militærudstyr var faktisk først oppe på fuldt krigs niveau i 1943.
    Sovjets vel nogenlunde på samme tid.
    I USA toppede fabrikationen af Liberty skibe i 1943-44.
    Tre kunne afleveres om dagen. Bygningen af et skib tog på det tidspunkt kun fyrre dage.
    Årsagen til at fabrikationen kunne gøres så hurtigt, det var at skibene blev svejset sammen.
    Ikke nittet.
    Det gav så senere nogle problemer, hvad angår brittle failure.
    Især for skibe som sejlede i områder med meget lave temperaturer.

  88. Af Henning Svendsen

    -

    Man længtes efter disse gode gamle dage,strøget ved nattetid var det mest fredeligste sted på jorden ,de tyske soldater optrådte høflige og fulgte bare deres ordre nøjagtig ligesom Lars Løkke der i dag modtager ordre fra samme sted
    Og det heltemod som efterlyses det findes i dag kun hos Kattens Værn!!

  89. Af Niels Peter Lemche

    -

    PER TORBENSEN, ja, selvfølgelig …
    Og med hensyn til 9. april, sikkert også helt korrekt. Tænk hvis Middelgrunden havde sænket det tyske troppetransportskib!
    Men det er gammelkendst stof, fordi vi allerede for mange år siden hørte om kommandørkaptajn (senere admiral) Kjølsens rapporter fra Berlin i foråret 1940. regeringen vidste alt udmærket, og fanden var løs, for den vidste også, at den intet havde at sætte imod. Derfor de pinlige handlinger den morgen. Et mesterstykke i fordægthed, et cover up af rang, og regeringsmedlemmerne blev aldrig straffet for det.

    Bo Lidegård har i sin Kampen om Danmark 1933-1945 en gennemgang af Kjølsens virksomhed.

  90. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt meget enig i dette udsagn – ” Et mesterstykke i fordægthed, et cover up af rang, og regeringsmedlemmerne blev aldrig straffet for det.”

    Tænk hvis man kunne bruge og overføre den viden til nutidig politik? Så fandt man pludselig frem til forklaringen på 9/11, ulovlig WMD Irak krig, Foghs Nato Generalsekreter post – og masser af andre iscenesatte cover ups og false flags !

  91. Af C. Christiansen

    -

    Herr Pedersen udtaler sig meget ironisk og nedladende men desværre også ukvalificeret om begivenhederne den 9. april.
    Ja – Danmark havde gode erfaringer med at holde sig neutral under 1. vk, men det var ikke Danmarks fortjeneste – det var den generelle situation og vilkårene ved stormagterne der betingede det og situationen var helt anderledes i april 1940.
    Der er vel ikke nogen der for alvor tror at Danmark kunne besejre Tyskland, men det var muligt at forsinke dem, så de ikke kunne erobre Norge, hvilket havde været en helt anden situation.
    Den militære geografi i Danmark viser hvad der er muligt og hvad der er farligt – det kan man godt undersøge på forhånd og det danske forsvar vidste godt hvor det var farligt (=fakta).
    Transportruten med jernmalm fra Kiruna via Østersøen til de nordtyske havne har vist ikke meget at gøre med besættelsen af Danmark..
    Det kan altid diskuteres hvornår en flåde er ”diminutiv” – det er dog et faktum at tyskerne mistede ca. halvdelen af deres overfladeskibe i operation Weserübung, så det var en kritisk parameter for dem.
    Resterende kommentarer om blog-skriveren, forsvaret generelt og situationen den 9. april er der ingen grund til at kommentere på yderligere. De savner al form for indsigt og substans.
    Tilbage står at kvalificeret dansk modstand – også med de rådige midler i marts/april måned 1940 – kunne have ødelagt det strategiske formål med operation Weserübung for tyskerne.

  92. Af Erik Larsen

    -

    Ja, læs mit indlæg fra d 9. april kl. 18.27! Og samtidig er jeg 2000% enig med Thorkil Marcussens indlæg fra d 10.april kl. 10.27
    Merkel er ved at gøre større skade på Europa end selv manden med overskægget med sine jødeforfølgelser/ mord mm. stod for.
    Bare vent og se Europa kommer snart ud for langt, langt større blodbad, når de forkerte inviterede har “samlet tropperne”.
    Der burde snart komme et efterspil med vore såkaldte “politikere ” på anklagebænken..

  93. Af Niels Peter Lemche

    -

    C. CHRISTIANSEN, undskyld hvilken malmrute ned gennem Østersøen? Malmruten gik med jernbane til Narvik og ned langs Norges kyst.

    Det er nok heller ikke et faktum, at tyskerne mistede halvdelen af deres overfladeskibe under denne “Übung”. Bortset fra Blücher, hvilken større tysk enhed gik så tabt? Jo en let krydser og nogle destroyere op langs vestkysten og ved Narvik. Men mente du halvdelen af de skibe, der deltog, for der var så sandelig flere, der ikke gjorde det?

    Den danske regerings opførsel blev domineret af forsøget på at skjule sin medskyld gennem nedrustningen i trediverne. Den havde heller ikke den ringeste lyst til at genindspille “Custers sidste kamp”. Der var intet luftforsvar til at beskytte byerne og især København, og endelig var komplekset fra 1864 stadig ret stærkt. Egentlig kunne regeringen ikke have gjort meget andet, end den gjorde. Men det er mærkeligt og betegnende, at ingen gjorde det klart for regeringen, hvor afgørende Ålborg lufthavn var for tyskerne.

  94. Af Finn Bjerrehave

    -

    Sidste nyt, de Radikale nægter våbenindkøb fra Israel, nemlig våben der virker, og fordi Israels naboer aldrig vil slutte fred med Israel, og Hitler ikke fik gasset alle Jøderne, kan vi ikke tillade os at købe afprøvede våben, nemlig vi ønsker alle sjove historier om våbenindkøb som ikke dur.
    Radikale landsforrædere. Finn Vig

  95. Af Jan Petersen

    -

    De Radikale er vel om nogen selve formlen på – fordækt spil, cover ups og plantede false flags !

  96. Af Niels Larsen

    -

    Niels Peter Lemche

    Jeg tror faktisk ikke, at de danske militære eller civile ledere havde fantasi til at forestille sig at tyskerne ville forsøge at erobre Norge. De lullede vist sig selv i søvn.

  97. Af Niels Larsen

    -

    Finn Bjerrehave

    Der er forhåbentlig ingen seriøs politiker, som tager de radikale åndsformørkelser seriøst, når det kommer til militært isenkram.

    Man køber ikke den slags ud fra humanistiske overvejelser, men ud fra en viden om våbnenes slagkraftighed!

  98. Af Anders And

    -

    True so true, & eliten ofrede landet for bevare deres værdier..

  99. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt er – radikale åndsformørkelser – taget helt seriøst i herrens mange år, med katastrofale følger for tidligere nationalstat Danmark. Dét kapitel i dansk historiefortælling er endelig afsluttet. Nationalstaten Danmark er langt om længe afviklet !

  100. Af B. Nielsen

    -

    I New York udkæmpedes få dage efter Danmarks besættelse en boksekamp i Madison Sqare Garden. Den ene bokser lod sig velvilligt slå ud efter 30 sekunder.

    Overskriften i en af de lokale aviser lød:
    “Han kæmpede som en dansker.”

    PS: Dette selvfølgelig ikke møntet på den enkelte soldat, men på den danske stats forsvarvilje.

  101. Af Arly Thøgersen

    -

    Hr..Lemche ;set i bakspejlet er vi alle så helvedes klog
    Om 80 år så ved alle hvad vi i dag har gjort forkert
    Så kom nu ned på jorden til os andre

  102. Af Gert Hansen

    -

    Lene H. Madsen 22:11

    Det er ganske enkelt noget vrøvl at Storbritannien ‘besatte Grækenland’.

    Winston Churchill lavede en aftale i Moskva med Sovjetunionens Stalin, således at Grækenland var i Storbritanniens ‘interessesfære’ mod at SB til gengæld anerkendte Sovjetunionens interesser i visse østeuropæiske lande. SB var i 1945 med til militært at støtte ikke-kommunistiske grækere mod en græsk kommunistisk opstand, uden at Stalin rørte en finger for at hjælpe kommunisterne, hvorved Stalin holdt sit ord i.h.t. aftalen.

    Grækenland fik derefter demokrati (på græsk), hvilken styreform man ikke kan sige om de af Sovjetunionen besatte østlande – om end de helt latterligt blev betegnet som ‘folkedemokratier’ hvilket var en omskrivning for kommunistisk diktatur.

  103. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt kunne det danske forsvar med stor fordel benyttes til at bevogte grænseovergange til Danmark. Så kunne politiet koncentrere sig om, at jagte fake asylansøgere-flygtninge og overbringe dem til flyvåbnet, der med deres Hercules transportfly kunne flyve lykkeridderne tilbage, hvor de kommer fra. Ren win win til stort set ingen udgift for Danmark. Der i øvrigt plages af en årlig udgift på 28 mia kr – på skramlet !

  104. Af Niels Peter Lemche

    -

    ARLY THØGERSEN: Kodeordet i din fremstilling er “gjorde forkert”, og ærlig talt, jeg gav vist den regering mere, end den fortjente.

    Kjølsens oplysninger, som så vidt vides kom fra Hans Oster, var ret så entydige. De kan ikke have påberåbt sig uvidenhed.

  105. Af Gert Hansen

    -

    Der var ikke politisk vilje op igennem 30-erne til at forsvare Danmark militært, hvorfor begivenhederne 9. april 1940 giver sig selv.

    Siden 2. Verdenskrigs slutning er der skrevet meget ‘historisk’ fup og vrøvl om begivenhederne, som jeg ikke ønsker at sætte mig som dommer over, da jeg ganske enkelt ikke har personlige erfaringer med begivenhederne dengang.

    At Danmark ikke kunne forsvares militært mod en knusende militær overmagt som den tyske, er jeg helt på det rene med. At påstå noget andet er latterligt og useriøst. Churchill havde på forhånd sagt det samme over for nogle danske parlamentarikere.

    Man kan højest give sig til at diskutere i hvor stor udstrækning Danmark skulle have indladt sig på en selvmorderisk aktion man var dømt til at tabe på forhånd. Smadrede danske byer og ti-tusinder af døde? Jeg overlader til andre at afgøre, om det ville have været prisen værd.

    Og så synes jeg i øvrigt at det er skammeligt, som de danske søfolk under krigen ofte glemmes. Dem hvis indsats, og ingen andre, der langt om længe fik Danmark anerkendt, sådan da, som en allieret nation.

  106. Af Lene H. Madsen

    -

    “i 1945 med til militært at støtte ikke-kommunistiske grækere mod en græsk kommunistisk opstand,”
    selvmodsigende når man sender tropper ind i et andet land for at nedkæmpe den tidligere modstandsbevægelse.. Kommunisterne var velset af befolkningen p.g.a. modstandskampen og Grækerne ønskede ikke monarkiet indsat men det ville WC… Så skidt med hvad det græske folk ønskede.. Det startede den græske borgerkrig hvor monarkiet fik hjælp fra England og USA.. De borgerlig vandt og indførte diktatur og Grækenland blev først frit i 74.
    Det var også Stalin der fik stoppet Tito i at hjælpe grækerne mod England så den lille Stalin havde mange jern i ilden….

  107. Af Gert Hansen

    -

    C. Christiansen:

    Det er helt korrekt, at der blev afskibet svensk jernmalm til Tyskland fra svenske østersøhavne, eksempelvis Luleå.

    Dette kunne i sagens natur kun finde sted når Bottenhavet var sejlbart, altså sommer og efterår.

    Danske skibe deltog også i denne sejllads, eksempelvis i august 1940 hvor et antal danske skibe lastede jernmalm i svensk havn til Tyskland.

    Det skete ikke helt uden dansk modvilje i forbindelse med skibsfartsaftalen af 15.5.40 med Tyskland, men i august 1940 bøjede danskerne sig for tyske krav. (Der var jo altså også penge (søfragt) at tjene, men skam få den, der tænker ilde derom).

  108. Af Niels Peter Lemche

    -

    Mads Fuglede har en fin groft sagt herom. Måske nok værd at tænke over.

  109. Af C. Christiansen

    -

    Jeg er udmærket klar over at den primære rute var langs Norges vestkyst. MIt indlæg om østersøruten var en kommentar til hr. Pedersens udtalelser om sammenhængen mellem besættelsen af Danmark og netop Østesøruten. En sammenhæng der ikke eksisterede.

  110. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt var Sverige vel en stor inspirationskilde for nazisterne. Verdens første institut for racehygiejne (eugenik) åbnede i Uppsala i 1922. Sverige eksporterede andet end jernmalm 🙂

  111. Af Niels Peter Lemche

    -

    C. CHRISTIANSEN, helt i orden, og du skal have min velsignelse for at tryne Pedersen …

  112. Af Lene. H. Madsen

    -

    Lemche
    ” der kommer noget, du selv kan huske.
    Skolefrøken!”
    Jeg er 83 år gammel! Hvor gammel er du? Skoledreng!
    Jeg forstår godt du ikke vil svare.. Det ville være for indlysende at du kom til at bekende kulør.. Jeg er en med ben i næsen da min Far var ofre for stutthof og jeg skulle leve sammen med ham derefter. Så at høre dit konstante pral over ingenting tænder du en rød lampe hos mig…
    Hvordan går det forøvrigt i Ungarn nu om dage?? Du ved det undertrykte folk der kender alt til frygt hvordan er det lige de opføre sig over for andre??? Her gik man og troede på at Ungarn som jo selv var undertrykt af de kommunistiske børnespisene russer med horn i panden ved hvad det vil sige og upsss FN har sendt en varm hilsen..

  113. Af Helge Olsen

    -

    NIELS P LEMCHE Tak for respnsen. Der er ingen tvivl om, at fortællingen om besættelsestiden m.v. vil blive en anden, når såvel aktører som vidner er væk. I øvrigt er processen allerede i gang. De sidste 10-20 år er udkommet en række skrifter, hvor historikerne rejser problemstillinger og stiller spørgsmål, som for årtier siden havde været utænkelige – og uacceptable.

    I øvrigt tror jeg at 1930’ernes danske Tysklandpolitik skal anskues i et større perspektiv, som også omfatter tiden fra 1870 og fremefter. Efter 1864 (Danmark), 1866 (Østrig) og 1870-71 (Franktig) turde det være evident, at Tyskland var en både stærk og ambitiøs aktør i det europæiske stormagtspil. Tyskland blev dermed det vægtigste problem i dansk udenrigspolitik gennem hele perioden. P. Munch’s politik lå f.eks. i forlængelse af Zahle-regeringens i 1910’erne. Her havde en radikal regering og udenrigsminister (Erik Scavenius!) evnet at holde Danmark ude af krigen. Efter krav fra Tyskland spærrede man de danske gennemsejlingsfarvande for engelske skibe. Samtidig sikrede regeringen sig rygdækning i England og Rusland ad normale diplomatiske kanaler samt via kongelige forbindelser de tre lande imellem.

  114. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt apropos Erik Scavenius, en B.dk artikel om emnet:

    Var Scavenius Hitler-fan?
    Historikeren Steen Andersen er på vej med en stor Erik Scavenius-biografi. Under sin forskning stødte han på et citat af udenrigsminister Erik Scavenius, der synes at vise, at Scavenius var lidt af en Hitler-fan.
    FREDAG D. 8. AUGUST 2014 KL. 22:30

    https://www.b.dk/kultur/var-scavenius-hitler-fan

  115. Af C. Christiansen

    -

    Herr LEMCHE, ca. halvdelen af de tyske skibe der deltog i Weserübung gik tabt. De to slagskibe der deltog, blev beskadiget, den tunge krydser Blücher blev sænket i Oslo-fjorden, den lette krydser Königsberg blev sænket ved Bergen og mindst 10 destroyere blev sænket, herunder alle destroyere ved Narvik længst mod nord, derudover mistede de også flere mindre fartøjer og troppetransportskibe.
    Selvfølgelig var der ikke noget luftværn til rådighed – det er jo klart når Danmark ikke mobiliserede. Hvis vi havde mobiliseret så havde det været en anden historie. I øvrigt havde tyskerne ikke kunnet gennemføre et terrorbombardement af den størrelsesorden henset til at DK var det sekundære mål i Weserübung, at deres primære fokus var opmarchen mod Frankrig en måned senere, og at mange af de fly der var over København kastede Oprop-flyveblade ud. Det havde taget nogle dage at få samlet fly til det og tyskerne var i bekneb for tid.
    Selvfølgelig kunne regeringen have gjort noget andet, men de havde lagt sig fast på neutralitetsværnet og troen på at protest gjorde en forskel, og det var så det de gjorde. En helt anden lære af 1864 udover det danske nederlagstraume var jo i øvrigt at en underlegen modstander (DK) kunne sinke en overlegen fjende i lang tid. I 1864 var det mere end to måneder fra begyndelsen af februar til den 18. april. Så lang tid kunne Danmark ikke holde i 1940, men mere realistisk 1-2 uger havde ødelagt det hele for Tyskland.
    Jeg tror i øvrigt at Hærledelsen har fortalt om betydningen af Aalborg Lufthavn, men de har nok ikke talt samme sprog. Ja de har vel nærmest været fra hver sin planet.

  116. Af bent j

    -

    Det danske forsvar var temmelig stærkt 1914-18, og det medvirkede til at holde Danmark udenfor 1. verdenskrig. Men for sønderjyderne var det onde tider.

  117. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt er 1914-1918 sådan ca 100 år siden . . . pisse interessant anno 2017 – NOT !

  118. Af Jan Petersen

    -

    Hvornår bliver mon – Anders And, Askepot, Snehvide og de syv små dværge – og andre “væsentlige personligheder” inddraget i debatten om – de til enhver tid herskende magthaveres iscenesatte røvrenderi af deres befolkninger ?

  119. Af Jan Petersen

    -

    Tegneseriefiguren Osama Bin Laden kunne fise rundt i Tora Bora bjergene i Afghanistan og nakke skyskrabere i New York med en satellittelefon . . . der i øvrigt kunne spores af enhver efterretningstjeneste. But so what – et fedt tegneserie stunt. ALT kan lade sig gøre på tegneseriefilm. Er tegneserie, reality shows, X-factor, plantet fake news og andet shit . . . virkelig alt, hvad nutiden forbinder med virkeligheden ?

  120. Af Per Torbensen

    -

    Her en tysk propaganda film om invasionen af Norge,spændende for de historie interesserede ,men Aalborg med dens lufthavn som springbræt nævnes ikke engang i en bisætning i filmen og de tyske troppers transport igennem Sverige op til Narvik ej heller.
    Hvor stor betydning havde Aalborg lufthavn egentlig,er der nogle her på tråden som har nogle kilder eller referencer??.Juncker ju 52 som transport fly, kunne sagtens flyve direkte fra Tyskland til Norge.

  121. Af Per Torbensen

    -

    Glemte linket til filmen –
    https://www.youtube.com/watch?v=omkasFiShWQ

  122. Af Jan Petersen

    -

    Aalborg lufthavn havde selvsagt ingen betydning i en nazistisk propagandafilm, når den skide lufthavn allerede var overdraget frivilligt til nazi Tyskland. Det hele beviser vel bare, at hele showet var aftalt på forhånd. Iscenesat false flag og fake news fra start til slut !

  123. Af Per Torbensen

    -

    Fandt en kortere version hvor Aalborg og Sverige nævnes som støtte punkter for invasionen af Norge.
    https://www.youtube.com/watch?v=ggp3-cuiMkg

  124. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt et citat fra mesteren og skaberen af al moderne news propaganda:

    “Propaganda works best when those who are being manipulated are confident they are acting on their own free will.”
    — Joseph Goebbels

  125. Af Henrik Pedersen

    -

    @ C.Cristiansen

    Narvik var en betydende havn for udskibning af malm til Tyskland. Den var især vigtig om vinteren, hvor den Botniske bugt var tilfrosset. Malmbanen ligger mellem Narvik og Luleå. Så sent som 8. april 1940 forsøgte englænderne at minere udsejlingen fra Narvik for at forhindre malmtransporterne.

    Der var såmænd også engelske planer om at “erobre” malmminerne. Planerne blev opgivet ved Vinterkrigens ophør i marts 1940.

    Efter den tyske besættelse af Norge blev udskibningen af malm genoptaget fra Narvik. I 1941 blev der udskibet 600.000 tons malm til Tyskland.

    Efter den tyske besættelse af Frankrig og Luxembourg, kunne de hente malmen fra minerne der (kapacitet: 13.000.000 tons/år).

  126. Af Henrik Pedersen

    -

    Angrebet på Norge startede SAMTIDIG med angrebet på Danmark og var hovedsagelig en søoperation. Allerede den 3. april startede den tyske krigsmarine deres sejlads mod Norge, så de kunne slå til i de norske kystbyer på samme tid natten mellem den 8. og 9. april 1940.

    Flådestyrken bestod af:
    Mod Narvik: 10 destroyere (med 2000 jægersoldater)
    Trondheim: 1 svær krydser + 4 destroyere
    Bergen: 2 lette krydsere
    Kristiansand: 1 krydser
    Oslo: 2 svære krydsere + 1 krydser
    Egersund: 4 minestrygere

    2 slagskibe + 9 torpedobåde + ca. 30 ubåde til beskyttelse af invasionsstyrkerne
    Dertil flere troppetransportskibe + forsyningsskibe + mindre fartøjer.

    Lufthavnene Fornebu ved Oslo og Sola ved Stavanger blev erobret med faldskærmstropper. Der var afsat 29 troppetransportfly (Ju 52) til erobringen af Fornebu.

    Man skal hedde Frederiksen for at mene, ”at den tyske flådestyrke ikke var særlig stor” og for at tro, at det danske militær kunne havde haft nogen som helst indflydelse på denne flådestyrke, der stod ved de norske byer samtidig med, at den danske grænse blev overskredet om morgenen den 9. april.

  127. Af Niels Peter Lemche

    -

    Det her er et sjovt emne, fordi vi kan diskutere det uden alt for aktiv deltagelse fra putlikkerne i øst, og så er det overordentlig vanskeligt.

    Det er klart, at havde den danske regering besluttet at kæmpe med alt, hvad den havde — ikke meget, men måske nok til forsinke tyskerne i de kritiske 24 timer — så var det blevet en meget blodig dag med store ødelæggelser især i København. Det havde været at spille hasard, fordi resultatet var givet på forhånd. Men på den anden side, havde tyskerne vundet krigen, havde der ikke været noget Danmark i dag, dvs. en total udslettelse af landet. Tyskerne havde nok ikke faste planer om, hvad der skulle ske, selvom en af de oftest nævnte er, at Himmler ville have landet reserveret for SS som ferieparadis og den danske befolkning flyttet til Rusland som områdets nye herrer — vi er jo “arier”. Nu havde Himmler nok ikke overlevet Hitler, men det var alligevel landets eksistens, der gambledes med den 9. april.

    “Kæmp for alt, hvad du har kært,
    Dø om så det gælder.
    Så er døden ej så svær,
    Livet ikke heller”

    Patetisk, javel, men alvorlig nok.

  128. Af bent j

    -

    Hvilke kilder har hen rik pe der sen benyttet sig af? Hans billede af hvad der foregik er meget eensidigt, og der er slet ikke tale om den fulde sandhed. Kun bøger får det meste med. Se også blogs hos lilleør, anderson og frihedssocialisterne. Og læs snaphanen og den korte avis om grimme ting man sagtens kan forsvare sig imod, hvis der er vilje til det. Men feminisering, hjernevask og radikale “sandheder” fylder måske nu så meget, at danskerne foretrækker undergang og udryddelse/kollektivt selvmord?…..ligesom svenskerne.

  129. Af Helge Nørager

    -

    Til Bent J.
    Henrik Pedersens tal er korrekte.,
    Som skrevet tidligere der er de sidste år kommet ganske mange gode bøger / forskningsresultater / analyser om emne,………………….på Norsk.

  130. Af Helge Nørager

    -

    Men mange har lettere ved at læse græsk, latinsk, armensk, eller kileskrift og andre fanzy sprog end at læse en tekst på Norsk.

  131. Af Helge Nørager

    -

    Nynorsk kan også være svært hvis fantasi kun kan overskue bogmål, det er det med forandringer og ny viden, og så ældre.

  132. Af Martin Jørgensen

    -

    Hvordan var tiderne i 30erne og op til besættelsen ? Det var krisetider ikke kun i Danmark men også på verdensplan.
    Det er måske på den baggrund at man skal forstå at man herhjemme valgte at nedprioritere udgifterne på forsvaret for istedet at bruge kræfterne på stærkt påkrævede sociale reformer.
    Kanslergadeforliget i 1933 er et eksempel på hvilke udfordringer Danmark stod med op til besættelstiden.
    Iøvrigt var der folkelig opbakning til samarbejdspolitiken de første år af besættelsen.
    Det var først i august 1943 at der for alvor blev skruet op for modstanden og som førte til at samlingsregeringen under Staunings ledelse måtte gå af.
    Det er så nemt idag at mene at man skulle have gjort noget andet, men tiderne var anderledes dengang.

  133. Af Niels Larsen

    -

    Per Torbensen

    De tyske transportfly kunne nok nå Norge uden mellemlanding. Det kunne jagerflyene derimod ikke.

    Og uden jagerdækning ville transportflyene være ’sitting ducks’.

  134. Af Niels Peter Lemche

    -

    MARTIN JØRGENSEN, Stauning døde i 1942. Og mht. samarbejdspolitikken og den folkelige opbakning: Tiderne var anderledes, for man havde ikke en idé om, hvad det var, man var oppe imod. Der var ingen på “flødefronten”, der havde en idé om holocaust. Man regnede vel med, at når stormen — krigen — var ovre, så kunne man finde en modus vivendi med sejrherrerne — tyskerne — lige som man plejede. Man kunne ikke vide, at det handlede om national overlevelse.

    Men kombinationen af de radikale og sosserne har flere gange vist sig katastrofal, således også i nyere tid, hvor det ikke var økonomien, der var skyld i de evindelige nedskæringer på forsvaret, snarere en tyrkertro på, at alt udviklede sig til det bedre. En fremtidig diskussion vil sikkert som dig kunne sige, at man vidste jo ikke bedre i 1990erne.

  135. Af Axel Eriksen

    -

    Tiderne skifter – og det gør prioriteringen af, hvad der er vigtigst også!

    Måske skulle både forsvaret og militæret have et økonomisk løft – og den evindelige debat om indvandrere med deres større og større behov for at sluge en stor del af samfundskagen nedtones en smule!

  136. Af Helge Nørager

    -

    Hitler var fast overbevist om at Norge, var hans anker mod nord.
    Han skulle og ville have Norge, det var en absolut første prioritet for ham.
    Han var sygeligt overbevist om at Norge var ekstrem vigtig.
    Der var bundet utroligt mange tropper og isenkram i Norge.
    Og der foregik ganske mange ting ingen er synderlig stolte af.
    Norge havde pga. den voldsomhed krigens omfang havde i Norge, og det fjendskab naboer imellem som blev skabt.
    Mere brug for objektiv viden.
    For slet ikke at tale om det retsopgør efter krigen, der var ingen medlidenhed med tysksindede.
    Mange tusinder blev sendt i Tugthus.
    Ikke som i Danmark hvor de fleste værnemagere og de rige gik fri.
    Pga dette brutale retsopgør, tror jeg at der kom en bølge af trang til at se tingene som det skete og ikke gennem farvede briller.
    Altså at nogen tog de objektive briller på, og sammenfattede med tal og dokumentation hvad som egentligt skete, hvor mange skibe, fly osv hvor hvilke generaler hvilke datoer osv.
    Indflydelsen fra Finland pga. Mannerheims separat fred. Osv.
    De rigtige tal og datoer for troppebevægelser gennem Sverige og dermed også Danmark.
    Alt sammen en sand guldgrubbe af faktuel viden, som ikke fandtes offentlig i samlet form og oversigt for 20-40 siden.
    Og hvis nogen tror at Danmark ikke var blevet løbet over ende, i tilfælde af modstand tager de grundigt fejl, og at den pris skulle været blevet betalt, er der åbenbart altid nogen som synes.
    Men Niels med din baggrund og opvækst er det da sandsynligt du ville været blevet dræbt i en eventuel blitz mod København, hvilket gør dit sidste indlæg lidt makabert.

  137. Af Niels Peter Lemche

    -

    HELGE NØRAGER, nu er jeg født i 1945, så jeg var lidt sent på den for at blive dræbt den 9. april.

    Men befolkningen var helt uforberedt. Min mor fortalte, at hun var til fest hos Ejler Jørgensen, den store kok. Kl. 5 om morgenen kom nogen ind og råbte, at der faldt nogle mærkelige sedler ned fra himlen. Hele selskabet valsede så ud på gaden … oprop! Jeg plejede at sige til hende: Jmen, lille mor, det var en tirsdag morgen! Men sådan var det københavnske high society også dengang.

  138. Af Niels Larsen

    -

    Niels Peter Lemche

    Du ved naturligvis som så mange andre med militær baggrund/forståelse, at hvis man vil have fred, så skal man ruste sig til tænderne.

    Det er underligt, at det er så svært for især venstreorienterede politikere at forstå. De radiGALE pacifister er naturligvis udenfor enhver fornuftig pædagogisk rækkevidde – også i det spørgsmål.

  139. Af Helge Nørager

    -

    Det var sikkert en lys forårs morgen og i krisetider fester ungdommen og livet leves fuldt ud, sådan har det altid været og godt for det.

  140. Af Niels Peter Lemche

    -

    Niels Larsen, det var derfor HJV kaldte sig Danmarks største fredsbevægelse. Hvad det var værd, kan diskuteres — husk min tommelfingerregel: ½ så meget som det selv tror, og dobbelt så meget som andre tror. Men det var en tilkendegivelse af viljen til at ville forsvare os. Men de frivillige korps var blevet nedlagt af regeringen i tredverne, igen et tegn på, at man blæste på forsvaret.

  141. Af Niels Peter Lemche

    -

    Niels Larsen, det var derfor HJV kaldte sig Danmarks største fredsbevægelse. Hvad det var værd, kan diskuteres — husk min tommelfingerregel: ½ så meget som det selv tror, og dobbelt så meget som andre tror. Men det var en tilkendegivelse af viljen til at ville forsvare os. Men de frivillige korps var blevet nedlagt af regeringen i tredverne, igen et tegn på, at man blæste på forsvaret.

  142. Af C. Christiansen

    -

    Den tyske flåde havde voldsomme tab, hvor ca. halvdelen af de tyske skibe der deltog i Weserübung gik tabt dvs. enten sænket eller på værft for en længere periode. De to slagskibe der deltog, blev beskadiget, den tunge krydser Blücher blev sænket i Oslo-fjorden, den lette krydser Königsberg blev sænket ved Bergen og mindst 10 destroyere blev sænket, herunder alle destroyere ved Narvik længst mod nord, derudover mistede de også flere mindre fartøjer og troppetransportskibe. Det var meget kritisk for flåden, for der var jo også en invasion over den engelske kanal når Frankrig var erobret.
    Truslen mod København i form af et bombardement er nok overdrevet. Selvfølgelig var der ikke noget luftværn til rådighed – det er jo klart når Danmark ikke mobiliserede, hvis vi derimod havde mobiliseret så havde det været en anden historie. Tyskerne havde ikke kunnet gennemføre et terrorbombardement af den størrelsesorden henset til at Danmark var det sekundære mål i Weserübung, at tyskernes primære fokus var opmarchen mod Frankrig en måned senere, og at mange af de fly der var over København kastede Oprop-flyveblade ud. Det havde taget nogle dage at få samlet fly, ammunition mv til det og tyskerne var i bekneb for tid.
    Selvfølgelig kunne regeringen have gjort noget andet, men de havde lagt sig fast på neutralitetsværnet og troen på at protest gjorde en forskel, og det var så det de gjorde. En helt anden lære af 1864 udover det danske nederlagstraume var jo i øvrigt at en underlegen modstander (Danmark) kunne sinke en overlegen fjende i lang tid. I 1864 var det mere end to måneder fra begyndelsen af februar til den 18. april. Så lang tid kunne Danmark ikke holde i 1940, men mere realistisk 1-2 uger havde ødelagt det hele for Tyskland, hvis vi vel at mærke havde mobiliseret.
    Der er rigtig mange der ikke har forstået betydning af tidsforbruget og timingen i en operation som denne. De lange forsyningslinjer til Norge herunder passage af Skagerrak var kritiske for Tyskland og i værste fald kunne flere tyske divisioner strande i Norge uden tilstrækkelig genforsyning af ammunition, forplejning og vigtig udrustning. Indsættelse af reserver ville være ualmindeligt svært for divisionerne i Norge og spørgsmålet er hvornår tyskerne ville afbryde sådan en operation og redde hvad reddes kunne. Den samlede tyske Wehrmacht var jo ikke til disposition, men var i gang med en opmarch mod Frankrig til Fall Gelb i maj måned. Et tab af flere divisioner i Norge ville minde lidt om et tidligt Stalingrad i ministørrelse og betydningen af det kan næsten ikke undervurderes.

  143. Af jan ulrik friis

    -

    Jeg vover gerne denne påstand at NU er vi altså nået hertil, denne 9 april var den sidste 9 april under dansk flag!
    Danmark har nu så mange indre som ydre fjender, ser end ikke skoven for bare træer, nedluset i islam i pladderhumanisme, koruperet i våben i militærindustri, i EU administation fup og fiduser, systematiskt Frontex/Nato udslettelsen af nationalstaten Danmark i den radikale islamisme, løftebrud, landsforræderri, radikalt og råddent helt ind til margen, Danmark som en urgammel eg i skoven, der vælter ved næste storm!

    Vemodigt, Danmark vågnede aldrig, dette sidste forår, denne sidste sommer, under dansk flag!

    Hvad blev der iøvrigt af vores grænsebevogtning ?

    Hold mig bare ansvarlig på dette løfte, kommentariet er jo kendt for ikke at udvise nåde om selv den mindste kommafejl, altså Danmark ligesom i gamle Fy & Bi film:

    SLUT!

  144. Af Martin Jørgensen

    -

    Lemcke korrekt Stauning døde i 42 men det gjorde hans samlingsregering ikke.

  145. Af jan ulrik friis

    -

    ……..i filter cirka 12:10…….Hvad blev der iøvrigt af vores grænsebevogtning ?………..

  146. Af Niels Peter Lemche

    -

    MARTIN JØRGENSEN, det var derfor Werner Best efter sigende kun én gang var i fare ude i Vestre Fængsel, selv om han blev dødsdømt. Da man fortalte ham, hvem der var blevet statsminister efter krigen, var han ved at dø af grin!

  147. Af Niels Peter Lemche

    -

    MARTIN JØRGENSEN, det var derfor Werner Best efter sigende kun én gang var i fare ude i Vestre Fængsel, selv om han blev dødsdømt. Da man fortalte ham, hvem der var blevet statsminister efter krigen, var han ved at dø af grin!

  148. Af Henrik Pedersen

    -

    Ang. Aalborg Lufthavn.

    Den 9. april besatte tyskerne Fornebu lufthavn ved Oslo og Kjevik lufthavn ved Kristiansand. Fra militærlufthavnen i Flensborg , Fliegerhorst Flensburg-Weiche, er afstanden til Fornebu 575 km og til Kjevik 380 km.

  149. Af Henrik Pedersen

    -

    Nordmændene ydede heroisk modstand (med hjælp fra englænderne), som kostede tyskerne dyrt (ca. 3.700 dræbte eller druknede). Ca. halvdelen af den aktive tyske overfladeflåde gik tabt. Det har nok også haft betydning ved tyske overvejelser om en invasion af England.

    De sidste heltemodige norske styrker overgav sig ført efter 2 måneders kamp den 10. juni 1940.

    Kampene i Norge afholdt IKKE Hitler fra at indlede felttoget mod Holland, Belgien og Frankrig den 10. maj 1940. Både Holland og Belgien kapitulerede før nordmændene, og Frankrig kapitulerede bare 12 dage senere end vore tapre norske venner.

  150. Af Niels Peter Lemche

    -

    Henrik Pedersen: En Junkers Ju 52 har en maksimal flyvedistance på 870 km, en Messerschmidt Bf 109 nærmest det samme. Der ville ikke være mange minutter til rådighed for jægerne over målet med de afstande, du nævner, og en tungtlastet Ju 52 kunne komme i problemer, hvis den skulle returnere med sin last. Derfor var Ålborg helt vital.

  151. Af Niels Peter Lemche

    -

    HENRIK PEDERSEN, hold nu op med den der med, at halvdelen af den tyske overfladeflåde gik tabt. De mistede en stor krydser, Blücher, en mindre, og en del destroyere især ved Narvik. Ingen af slagskibene sank, hverken Gneisenau eller Scharnhorst, eller lommeslagskibene. Hvis du derimod siger, at halvdelen af de indsatte enheder gik tabt eller blev beskadiget, så er du nærmere på.

  152. Af Niels Peter Lemche

    -

    C. CHRISTIANSEN, faktisk havde man delvist mobiliseret hæren i løbet af vinteren 1939-40, således at der var 15.000 mand til rådighed den 9. april. Det burde have været nok til, at man kunne have ydet modstand, men der var ingen forsvarsværker parate, da de kom rullende. Kanonen i Haderslev var symptomatisk, som den stod der midt i det hele uden nogen beskyttelse.

    Men det, at man ikke havde noget at frygte for det tyske luftvåben, den skal du længere ud på landet med: Man havde set, hvordan det gik i Warszawa. Og i øvrigt var der en almindelig rædsel overalt for, at luftbombardementerne kunne tilintetgøre vor civilisation, måske ikke bedre skildret end af Picasso i Guernica.

    Man havde simpelthen ikke modet til at gøre modstand. Det gjaldt ikke soldaterne derude, men regeringen og folketinget.

  153. Af Henrik Pedersen

    -

    @Niels Peter Lemche
    Lufthavnen i Kristiansand blev erobret fra søsiden. Så vidt jeg husker, blev den erobret den 9. april kl. 11.00.

    Der var tæt tåge ved lufthavnen i Fornebu tidligt om morgenen den 9.april, og de tyske Junkers blev kaldt tilbage. Tre fly troede tilbagekaldelsen var et falsum og indledte angrebet. Et fly faldt ned ved Fornebu, et andet blev nedkæmpet af norske tropper, men det lykkedes tyske tropper på det tredie fly at erobre Fornebu.

    Allerede sent den 9. april kunne tyske krigsfly benytte både Fornebu og Kjevik .

    Jeg undervurderer ikke betydningen af Aalborg Lufthavn, men den var ikke livsvigtig for den indledende invasion af Norge, der som nævnt fandt sted fra søsiden.

  154. Af Niels Peter Lemche

    -

    HENRIK PEDERSEN, nu er alfa og omega i en militær operation logistik, og for at kunne forsyne de tyske tropper deroppe var Ålborg temmelig nødvendig. Det er meget godt at få tropper i land på den ene eller anden måde, men så kommer alt et, de skal bruge fra krudt og kugler til toiletpapir. Hvis du ikke har været officer, gør du dig ingen forestilling om kompleksiteten.

  155. Af Niels Peter Lemche

    -

    HENRIK PEDERSEN, nu er alfa og omega i en militær operation logistik, og for at kunne forsyne de tyske tropper deroppe var Ålborg temmelig nødvendig. Det er meget godt at få tropper i land på den ene eller anden måde, men så kommer alt et, de skal bruge fra krudt og kugler til toiletpapir. Hvis du ikke har været officer, gør du dig ingen forestilling om kompleksiteten.

  156. Af Henrik Pedersen

    -

    @Niels Peter Lemche

    Du skrev: ” HENRIK PEDERSEN, hold nu op med den der med, at halvdelen af den tyske overfladeflåde gik tabt..”

    Svar: Det faktisk korrekt..

    Men tyskerne havde mange skibe på bedding, og det er en anden snak.

    Det er forkert, når du tæller lommeslagskibene med. Bischmark blev først taget i brug august 1940, Tirpitz i februar 1941.

    Gneisenau (blev torpederet på vej hjem til Kiel) og Scharnhorst fik så svære skader, at de måtte tilbringe resten af 1940 i tørdok.

    Størstedelen af den overfladeflåde, den tyske krigsmarine havde til rådighed den 9. april 1940 deltog i angrebet på Norge. Man angreb med i alt 58 krigsskibe.

    I april 1940 havde tyskerne 2 kraftige krydsere, 6 lette krydsere, 20 destroyere, osv.

    Tyskerne mistede 1 kraftig krydser, 2 lette krydsere, 10 destroyere, 10 torpedobåde, 6 ubåde, 1 artilleriskoleskib, 10 mindre flådefartøjer og 21 fragt- og transportskibe.

    2 krydsere og 6 destroyere blev så alvorligt beskadiget, at de måtte i tørdok

    I juli 1940 rådede den tyske krigsmarine derfor reelt KUN over 1 kraftig krydser, 2 lette krydsere og 4 destroyere.

    Det var under halvdelen af overfladeflåden fra april 1940.

  157. Af Helge Nørager

    -

    Så blev Niels sur og tavs, træls med fakta.

  158. Af Niels Peter Lemche

    -

    HELGE NØRAGER, nej overhovedet ikke. Han så fodbold.

  159. Af Niels Peter Lemche

    -

    HENRIK PEDERSEN, OK. Så har det nok været en ringe trøst for tyskerne, at de fik ram på et britisk hangarskip.

    Men de havde nok ikke taget højde for betydningen af Royal Navys indstilling til kamp: At angribe fjenden hvor som helst og når som helst, han blev spottet, og uanset styrkeforholdet, det der gjorde den engelske nærmest uovervindelig i små to hundrede år.

  160. Af Henrik Pedersen

    -

    Niels Peter Lemche, du skrev:

    ”HENRIK PEDERSEN, nu er alfa og omega i en militær operation logistik, og for at kunne forsyne de tyske tropper deroppe var Ålborg temmelig nødvendig. Det er meget godt at få tropper i land på den ene eller anden måde, men så kommer alt et, de skal bruge fra krudt og kugler til toiletpapir. Hvis du ikke har været officer, gør du dig ingen forestilling om kompleksiteten.”

    Svar: Jeg tvivler på, at du har beskæftiget dig med krigs-logistik. I 1940 var lastkapaciteten på fly ringe. Det foretrukne transportmiddel var skibe. Det er det også i dag pga. af den store kapacitet – hvis ikke andre omstændigheder bevirker, at man må bruge fly eller andet.

    Der deltog da også en sand armada af tyske transportskibe i invasionen af Norge. Jeg har tidligere skrevet, at tyskerne mistede 21 fragt- og transportskibe. Det fortæller lidt om størrelsesordenen.

    Tænk på de allieredes invasion i Normandiet i 1944, hvor det var ekstremt vigtig hurtigt at få opsat de flydende Mulberry havne, så invasionsstyrken kunne forsynes fra søsiden.

    https://da.wikipedia.org/wiki/Mulberry-havn

    Selv i vore dage er søtransport ekstrem vigtig for militære operationer. Under den første golfkrig leverede U.S. Military Sealift Command mere end 11 millioner tons krigsmateriel, brændstof og forsyninger pr. skib. Da det gik hedest til, omfattede fragtflåden 230 skibe!

  161. Af M Jørgensen

    -

    For dem som har et håb om øgede midler til forsvaret skal det med i billedet at Hjort Frederiksen som tidligere finans og nu forsvarminister ser det som urealistisk at vi kan øge udgiften med 17 milliarder årligt frem til 2025, hvis der skal leves op til målet om de 2% af BNP.
    Han lægger også op til at der skal ske besparelser på 1 milliard årligt oveni i de 3 milliarder der i forvejen er aftalt.
    Det hele er efterhånden ren talmagi hvor der meldes et ud af Løkke når han er udenlands og et andet internt her i landet.
    Vi må så se på hvad de konservative kan opnå når der senere på året skal forhandles nyt forlig om forsvaret.
    Men selv om de siger at det er hjerteblod for dem ,ender det nok med at de bøjer sig også på det område.

  162. Af Preben Bille Brahe

    -

    Mon ikke man kan sige, at vi dengang traf beslutningerne ud fra en snæver nationalpolitisk tilgang og glemte at se det store billede. Vi gav op i ånden længe før kampen var begyndt.
    Da tyskerne bankede på, åbnede vi døren på vid gab, hvorved vi også åbnede døren til Norge.

  163. Af Helge Nørager

    -

    Niels fornuftig aktivitet, glemte det selv.
    Eftertiden har fundet viden og indsigt i følgende,
    Ledelsen af det Tyske krigsmarine, tiggede og bad på deres hænder og fødder, verdens største feltherre om at udskyde hans formidable planer et par år.
    Da de vidste at de ikke kunne måle sig med den engelske flåde og udfylde den rolle som de var tiltænkt i tragedien.
    Denne kæmpe psykopat vidste at der var noget om snakken, men stolede på hans wunderwaffe ubåden som løsning.
    For det guld han havde hentet i Prag og Wien, var formøblet og hans eneste mulighed for at undgå statsbankerot og total latterliggørelse i de fine bank og finanskredse som havde foræret ham støtte og stolet på ham.
    Var at starte showtime før de var helt klar og så improvisere sig frem.

    Tanken om at kriegsmarine havde været driftsklar til forestillingen, får mig til at gyse.

  164. Af Helge Nørager

    -

    Selv de jødiske menigheder og troede var blevet afkrævet sløv og guld smykker osv.
    Systematisk over alt hvor tysken var.
    udrejse kun mod alt afleveret.
    Og selv det var ikke nok, statsbankerotten var kommet uden krigen.

    Og den danske smykkelov, giver mig stadig kvalme, folk husker det forkerte og gentager fortidens mest onde handlinger.
    Og er guddødeme stolte af det også.,

    God påske, roger over and out, bliver for sur og får kvalme bare ved tanken.

  165. Af Henrik Krogh

    -

    Der er vel tre hovedpositioner til d. 9. april og hvad der reelt blev gjort efter 9. april

    1. position
    Jeg mener at det er General With (energisk Chef for hæren i mellemkrigsårene) der mente at

    ” Hensynet til VåbenÆren krævede et offer – Som hæren på alle niveauer er villig til at yde”
    Der var en frygt i Hæren (eks. Gen. Prior), De konservative og kongen om hvorledes et uenergisk forsvar ville blive opfattet udadtil (altså i England/Frankrig).
    Forholdet her, er om man på langt sigt skadede DK’s eksistentielle interesser ved ikke at yde betydelig modstand mod tysk invasion og derved kunne ende på Tysklands side.

    2. Position
    Muligvis, viceadmiral Rechnitzer, som mente at man burde forholde sig til stormagtskonfrontationen: Vandt Tyskland ville DK’s eksistens under alle omstændigheder være alvorligt truet. Vandt England, ville man kunne forvente “forståelse” – også som tysk allieret…

    3. Position
    Stauning/Munck som med deres tilpassnings-politik reelt spillede sig alle kort af hånde og endte i en situation hvor de ingen indflydelse havde på egen situation.

    Scavenius, nok den statsmand der fik den sværeste opgave i dansk historie, løste sin opgave forbilledligt ved kynisk at udnytte den basale strategiske sandhed i Rechnitzers syn (her 2. position).

    Vandt England:
    Det var – i en efterkrigs tid – i Englands langsigtede strategiske interesse at fastholde Danmark (og stræderne) som status qvo. Selv et Danmark på den tabende side, om end det ikke ville være ønskeligt.

    Vandt Tyskland:
    Ja, så galt det om at klare sig så godt som man nu kunne.

    Det lykkedes Scavenius at balancere mellem at optræde som en reel tysk allieret dog uden at skade forholdt til England OG det lykkedes han (Næsten) såmænd at kunne fastholde en situation hvor neutralitets politikken ville kunne videreføres efter krigen.

    Men Scavenius må ses i lyset af stauning/Munck der med deres forsvarspolitik havde spillet sig alle kort af hånden. Havde man haft et forsvar, f.eks. i form af en central befæstet stilling omkring lillebælt, Så ville man i nogen tid have kunnet modstå en invasion uden det blev alt for blodigt – og længe nok til at det uden skyggen af tvivl kunne siges at danmark havde forsvaret sin neutralitet.
    Svagheden i Scavenius politik, succesfuld som den var, var jo at han overvurderede england og undervurderede USSR og USA. Havde Stalins tanks trængt blot lidt hurtigere frem mod Lubeck, er det ikke til at sige hvor vi var havnet, der havde nok ikke været megen forståelse for “neutralitetsfiktionen” eller megen distinktion mellem “collaboration” or “coorporation” i Moskva – da det jo meget vel kunne siges at være i USSRs strategiske interesse at kontrolere stræderne og derved Østersøen og derved adgangen til Nordsø/atlanterhavet.

  166. Af Niels Peter Lemche

    -

    HELGE NØRAGER, jeg tror ikke, at det havde ændret meget. De havde simpelthen i den tyske flåde ikke samme kampmoral som englænderne — borset fra ubådsvåbnet, som sammen med Bomber Command havde de største tabstal i procenter i den 2. Verdenskrig. Vi så det under den 1. Verdenskrig i Jyllandsslaget, hvor tyskerne kom ud med en flåde, der på papiret matchede den engelske, og endda udkæmpede et slag, der førte til større tab for englænderne end dem selv, og derefter stak halen mellem benene hjem til Kiel og aldrig kom ud igen.

    Men det var ikke bare flåden, der ønskede en udsættelse. Det samme gjaldt Luftwaffe og hæren, der udmærket vidste, at der var for meget bluff i deres opstillinger. Luftwaffe fik syn for sagen under Slaget om England, som de ikke havde materiellet til at vinde, og hæren opdagede det, da de stilledes over for de russiske kampvogne. Men deres taktik var bedre. Det klarede de sig længe på.

  167. Af Henrik Krogh

    -

    Henrik Pedersen

    Dine styrke tal virker ikke korrekte:

    Schanhorst og Gneisenau var små slagskibe.

    Dertil

    Deutchland og Scheer som var meget tunge krydsere.

    Tunge krydsere
    Admiral Hipper, Blücher (tabt ved Norge), Prinz Eugen

    3 lette krydsere af Konigsberg klassen (to tabt ved Norge)
    3 andre lette krydsere.

    Et antal mindre enheder

  168. Af Henrik Pedersen

    -

    Niels Peter Lemche, du skrev:

    ”HENRIK PEDERSEN, nu er alfa og omega i en militær operation logistik, og for at kunne forsyne de tyske tropper deroppe var Ålborg temmelig nødvendig. ..”

    Svar: Jeg tvivler på, at du har beskæftiget dig med krigs-logistik. I 1940 var lastkapaciteten på fly ringe. Det foretrukne transportmiddel var skibe. Det er det også i dag pga. af den store kapacitet – hvis ikke andre omstændigheder bevirker, at man må bruge fly eller andre transportmidler. F.eks. var Tyskland under WWII meget afhængig af deres veludbyggede jernbanenet, flodkanalsystem og af flodtransporter.

    Der deltog en sand armada af tyske transportskibe i invasionen af Norge. Jeg har tidligere skrevet, at tyskerne mistede 21 fragt- og transportskibe. Det fortæller lidt om størrelsesordenen.

    Tænk på de allieredes invasion i Normandiet i 1944, hvor det var ekstremt vigtig hurtigt at få opsat de flydende Mulberry havne, så invasionsstyrken kunne forsynes fra søsiden.

    Søg selv under Mulberry-havn.

    Selv i vore dage er søtransport ekstrem vigtig for militære operationer. Under den første golfkrig leverede U.S. Military Sealift Command mere end 11 millioner tons krigsmateriel, brændstof og forsyninger pr. skib. Da det gik hedest til, omfattede fragtflåden 230 skibe!

  169. Af Niels Peter Lemche

    -

    HENRIK PEDERSEN, du vil åbenbart bare have et skænderi igang. Hvorfor så ikke med HENRIK KROGH, der var så uforskammet at korrigere dine oplysninger. Det afgørende er ikke, hvad man kunne, men hvad man tror, at man kunne, og Göring troede, at hans Luftwaffe kunne klare alt. Det førte så til nederlaget i Slaget om England og siden i Nordafrika og Stalingrad.

    Som du ser, jeg angriber ikke dine tal og generelle betragtninger, men din mangel på indsigt i Naziledernes psykologi.

    Du kunne have videreført dine udlægninger med at tage prioriteterne for et WAPA-angreb mod Vesteuropa: Hovedmålet, ført og fremmest Antwerpen. De ville bevidst gå efter havnene. Under den kolde krig vidste vi også, at det var den kritiske del. Kunne vi holde russerne til amerikanerne nåede frem, måske en uge efter, at kamphandlingerne var begyndt, kunne vi vinde Russerne vidste det også og ville derfor slå sig igennem til deres mål ved anvendelse af A-våben.

  170. Af Niels Peter Lemche

    -

    HENRIK PEDERSEN, du vil åbenbart bare have et skænderi igang. Hvorfor så ikke med HENRIK KROGH, der var så uforskammet at korrigere dine oplysninger. Det afgørende er ikke, hvad man kunne, men hvad man tror, at man kunne, og Göring troede, at hans Luftwaffe kunne klare alt. Det førte så til nederlaget i Slaget om England og siden i Nordafrika og Stalingrad.

    Som du ser, jeg angriber ikke dine tal og generelle betragtninger, men din mangel på indsigt i Naziledernes psykologi.

    Du kunne have videreført dine udlægninger med at tage prioriteterne for et WAPA-angreb mod Vesteuropa: Hovedmålet, ført og fremmest Antwerpen. De ville bevidst gå efter havnene. Under den kolde krig vidste vi også, at det var den kritiske del. Kunne vi holde russerne til amerikanerne nåede frem, måske en uge efter, at kamphandlingerne var begyndt, kunne vi vinde Russerne vidste det også og ville derfor slå sig igennem til deres mål ved anvendelse af A-våben.

  171. Af Henrik Pedersen

    -

    Henrik Krog, jeg forstår ikke dine bemærkninger.

    Scharnhorst og Gneisenau var 230 meter lange og havde hver en vægt på 35.600 tons og var bestykket med 9 stk. 280 mm + 12 stk. 150 mm + 14 stk. 105 mm og 16 stk. 37 mm kanoner + 8 stk. 533 mm torpedorør. Besætningen var på ca. 1750 mand.

    Deutschland og Scheer var 186 meter lange og havde hver en vægt på 14.300 tons og var bestykkede 6 stk. 280 mm + 8 stk. 150 mm + 3 stk 88 mm kanoner + 8 stk 533 mm torpedorør. Besætningen var på ca. 1050 mand.

    Nej. Som du kan se af data, så forholder det sig lige MODSAT af, hvad du skriver.

    Kan du ikke venligst uddybe din kommentar med noget mere fornuftigt ?

  172. Af Henrik Pedersen

    -

    Nej Niels Peter Lemche,

    jeg vedstår gerne, at jeg ikke modsat dig, forstår mig på naziledernes psykologi.

    Mht. Antwerpen har du ret, og jeg påpegede netop i mit første svar (som åbenbart ikke slap gennem filteret pga. mit link), at de allierede under WWII afsatte store ressourcer på at erobre Antwerpens havnefaciliteter – netop af hensyn til forsyningssikkerheden.

    Mht. Henrik Krogs bemærkninger, kan du ved enkle søgninger fastslå, at de ikke har nogen gang på jord. Forhåbentlig har han selv en bemærkning til mit seneste indlæg.

  173. Af Henrik Krogh

    -

    Henrik Pedersen

    Jeg siger at Kriegsmarine var stærkere end du skriver.

    Eks. var Deutchland klassen, som du skriver, udrustet med 6X11in. kannoner. Våben der var væsentlig kraftigere end RN’s tunge krydsere gerne bevæbnet med 8in kannoner eller lette krydsere gerne udrustet med 6in-6,5in kannoner. og til det langt svære pansring.

    Slaget ved River Plate viste klassens styrke, omend man må beskylde Langsdorff for mindst to alvorlige taktiske fejl, der gjorde slaget mere eller mindre uafgjort.

    Kamphandlingerne i Nordsøen under wesserubung viste desuden at Luftwaffe havde effektive luftstyrker mens RAF var mindre effektive mod skibe.

  174. Af Niels Peter Lemche

    -

    HENRIK PEDERSEN og HENRIK KROGH, den må I selv udrede. Jeg inddrog også psykologien, og her havde den tyske krigsmarine et alvorligt handicap over for englænderne. Hvor mange tonnageton det var værd, det har jeg ikke en idé om, men faktum er, at tyskerne stak af, når de kom i kontakt med engelske enheder. Selv Bismarck havde jo ikke en chance, og tabet af Hood gjorde ikke englænderne mindre aggressive. Og så lige: De gamle Swordfish spillede en ret så vigtig rolle i nedkæmpelsen af Bismarck, som de var i elimineringen af den italienske flåde i Tarento. Men de havde ikke haft en chance, hvis de var gået på tyske skibe op langs Norges kyst i 1940, inden for rækkevidden af tyskernes 109ere. De fik hævn senere med sænkningen af Tirpitz.

  175. Af Niels Peter Lemche

    -

    HENRIK PEDERSEN og HENRIK KROGH, den må I selv udrede. Jeg inddrog også psykologien, og her havde den tyske krigsmarine et alvorligt handicap over for englænderne. Hvor mange tonnageton det var værd, det har jeg ikke en idé om, men faktum er, at tyskerne stak af, når de kom i kontakt med engelske enheder. Selv Bismarck havde jo ikke en chance, og tabet af Hood gjorde ikke englænderne mindre aggressive. Og så lige: De gamle Swordfish spillede en ret så vigtig rolle i nedkæmpelsen af Bismarck, som de var i elimineringen af den italienske flåde i Tarento. Men de havde ikke haft en chance, hvis de var gået på tyske skibe op langs Norges kyst i 1940, inden for rækkevidden af tyskernes 109ere. De fik hævn senere med sænkningen af Tirpitz.

  176. Af Henrik Pedersen

    -

    Henrik Krog, kan du ikke venligst uddybe dine kommentarer.

    Jeg forstår dem stadigvæk ikke. Hvordan kan 150 mm kanoner være kraftigere end 200 mm kanoner, sådan som du skriver.?

    Hvad har Langsdorff og Slagskibet ”Admiral Graff Spee” med invasionen af Norge at gøre? Absolut intet. Du snakker udenom.

    Langsdorf var i mine øjne en sand kaptajn og søhelt, fordi han valgte at redde besætningen ved selv at sænke skibet, frem for at de alle gik til bunds i en sømasakre, hvor de var håbløst underlegne i forhold til den engelske overmagt.

    Du skriver: ” Kamphandlingerne i Nordsøen under Weserübung viste desuden at Luftwaffe havde effektive luftstyrker mens RAF var mindre effektive mod skibe”

    Det trænger vist til en uddybning. Hvilke engelske skibe sænkede Görings håbløse Luftwaffe, som ifølge egne tyske kilder selv mistede 242 fly under invasionen af Norge ?

    Jøsses.

  177. Af Henrik Pedersen

    -

    Niels Peter Lemche,

    Royal Navy var i material den tyske Kriegsmarine mange gange overlegent. Kunne englænderne nøjes med at lide tab i forholdet 1 til 1 eller lidt mere eller mindre, ville de stå tilbage som sejrherre i kraft af deres oprindelige numeriske overlegenhed.

    Til det kommer, at jeg tilskriver englænderne – i kraft af deres erfaríng – langt større strategiske søfærdigheder end tyskerne.

  178. Af Niels Peter Lemche

    -

    HENRIK PEDERSEN, i det sidste har du helt ret. Tyskerne var simpelthen bange for englænderne. Men når du spørger Krogh om “Hvilke engelske skibe sænkede Görings håbløse Luftwaffe,?” så misforstod du ham og vender sagen på hovedet. Desuden var Stukas ikke uefne mod skibe. De så man senere i Middelhavet. Görings luftwaffe var ikke “håbløst”, men skabt til et slag som det om Frankring 1940. Over England kom det til kort, fordi de manglede de rigtige typer til den slags kamp (så taler vi ikke om taktikken, der i begyndelsen var i orden, men efter angrebene på byerne udviklede sig galt for tyskerne). Senere på Balkan og i Rusland i 1941-42 var det også alt andet en håbløst!

  179. Af Henrik Krogh

    -

    HENRIK PEDERSEN

    Tak for den stærkt nedsættende tone.

    Jeg reagerede på at du skrev at kriegsmarine mistede halvdelen af sin styrke ved wesserubung/kampene i Nord Norge.

    Det mener jeg ikke er korrekt. Dels lader det til at du udelader 2 eller 3 tunge krydsere dels undlader du at tage højde for at KM’s (overflade) kampkraft var koncentreret på netop 5 tunge krydsere (Deutchland og Hipper klassen) og to små slagskibe.

    Her var det reale tab netop tabet af Blucher (Hipper klassen) betydeligt. Mens tabet af de to lette krydsere af Konigsberg klassen af mindre betydning -Det var svage og ældre skibe.

    Så kan man tærske langhalm på om de betydelige skader på Scharnhorst og skaderne på Gneisenau var betydelige, men efter et halvt år kom de jo på banen igen – Fra RN perspektiv var det næsten et og det samme, da de ikke kendte tilstanden og derfor spillede enhederne stadigvæk deres reale funktion som en “fleet in being”.

    Det strategiske perspektiv, som lader til at undslippe dig ved Weserubung er at de tyske stridskræfter er i stand til at angribe og nedkæmpe Norge og britiske styrker via søvejen, uden at England – på trods af en hel hjertet indsats – ikke kan stoppe det.

    Det repræsenterer et lavpunkt for de britiske søstridskræfter siden engang i 1600 tallet hvor hollænderne gav dem tæv.

    Kombinationen af få, men moderne tyske overfadeenheder, moderne luftstyrker og land- og luft-efterretningsindsamling tilsyneladende nulstillede RN’s betydelige fordel i tonnage. Erfaringer der ikke lang tid efter kulminerede i Lord Pounds nedslående melding til Churchil: at RN ikke så sig i stand til at beskytte de britiske øer mod invasion .

    I øvrigt
    “Hvordan kan 150 mm kanoner være kraftigere end 200 mm kanoner, sådan som du skriver.?”

    Det skriver jeg ikke.

  180. Af Henrik Krogh

    -

    LEMCHE

    Du skriver:

    “Men når du spørger Krogh om “Hvilke engelske skibe sænkede Görings håbløse Luftwaffe,?” så misforstod du ham og vender sagen på hovedet. Desuden var Stukas ikke uefne mod skibe. De så man senere i Middelhavet. Görings luftwaffe var ikke “håbløst”, men skabt til et slag som det om Frankring 1940”

    Ja, for en flytype som JU 88 og, men vist nok først senere anvendt, JU 57 var – måske med undtagelse af japanske flytyper – på det tidspunkt – verdens mest effektive mod skibe og flytyper som RAF overhovedet ikke var i nærheden af at råde over.
    (Det ændrer sig senere i krigen.)

  181. Af Niels Peter Lemche

    -

    HENRIK KROGH, Ju 87 Stuks. Der er ikke noget, der hedder Ju 57. Men tyskerne havde vist ikke torpedobombere på det tidspunkt. I Middelhavet modificerede de He 111s, men her kunne den italienske Sparviero bruges. Englænderne havde som sagt Swordfish, og fik først senere mere moderne typer.

  182. Af J Hans en

    -

    AF R UNE JENS EN – 12. APRIL 2017 20:31

    Jeg er ikke helt med.
    Men i henhold til min historie skrivning.
    Så kæmpede der og døde millioner af soldater som var muslimer i Storbr itanniens, Frankrigs og Sovjets hære under Anden Verdenskrig.

  183. Af Henrik Krogh

    -

    “HENRIK KROGH, Ju 87 Stuks. Der er ikke noget, der hedder Ju 57.”

    I stand corrected. 🙂

  184. Af Henrik Pedersen

    -

    @Henrik Krog.

    Jeg burde have skrevet ”håbløse Görings Luftwaffe” og ikke ”Görings håbløse Luftwaffe”.

    Din opfattelse af styrkeforholdet i den tyske flåde efter invasionen af Norge deles ikke af tyske historikere.

    Den tyske marinehistoriker Salewski skriver, at Tyskland mistede halvdelen af sin overfladeflådekapacitet ved invasionen af Norge. Salewski havde rang af fregatkaptajn i den tyske Forbundsmarine, før han blev professor i marinehistorie på universitetet i Kiel. Han har udgivet ca. 15 bøger om den tyske marine. Jeg stoler på oplysningerne i hans bog ”Deutschland und der Zweite Weltkrieg” fra 2005.

    Churchill var imod krigskabinettets beslutning om at trække de allierede (der var også franske og polske styrker) ud af Nordnorge. Der var selvfølgelig brug for soldaterne andre steder, men et at argumenterne var, at Narvik havde mistet sin betydning som udskibningshavn for malm, fordi tyskerne nu kunne få malm fra det besatte Luxembourg og fra det besatte Frankrig.

    Tyskerne manglede i den grad hangarskibe under WWII. De fik aldrig færdigbygget et eneste. Englænder havde 19. Glorious, som tyskerne sænkede, var fra 1917.

  185. Af Henrik Pedersen

    -

    Niels Peter Lemche

    Jeg har fundet en præcis opgørelse over tyske transportskibe i forbindelse med den tyske invasion af Norge og Danmark.

    Der blev i alt anvendt 119 fragtskibe med en samlet tonnage på 527.720 BRT.
    Heraf blev 24 sænket med en samlet tonnage på 139.227 BRT.

    Et enkelt skib – Jan Wellem – er interessant. Det leverede brændstof til tyskerne i Narvik fra en hemmelig tysk base i Sovjetunionen lidt vest for Murmansk.

    Basen – Basis Nord – var oprettet efter en hemmelig aftale med Stalin!

  186. Af Niels Peter Lemche

    -

    HENRIK PEDERSEN, OK, jeg har givet mig. Der er ingen tvivl efter dine tal på, at den tyske flåde fik en ordentlig blodtud under Operation Weserübung, og inden de fik skibene hjem igen, for det fortsatte jo resten af forsommeren med tabene.

    Men, som det også er fremgået, var det vanvid at tro, at du kunne stille noget op mod englændernes flåde. I resten af krigen var de tyske overfladeskibe en gang imellem ude på noder, men reelt havde de ingen indflydelse. Betegnende er Tirpiz’s ende, i en norsk fjord, sænket af engelske fly. Så reelt set skulle Hitler måske have droppet denne Übing og koncentreret sig om felttoget i vest. Men egentlig er der noget fuldstændig dilettantisk over den tyske planlægning. De kører Frankrig over på nogle få uger og står ved kanalen, hvor de har givet englænderne lidt håb ved at lade den evakuere resterne af deres ekspeditionsstyrke. OK, så var det om at skabe et gunstigt luftrum over kanalen, så man kunne komme over. Vel det eneste sted, flåden kunne har gjort noget vigtigt, nemlig at holde de engelske ubåde på afstand. Overfladeskibene ville være sitting ducks for Stukaerne, når RAFs flybaser i syd var elimineret, og det var de godt på vej til, inden Hitler fik en ny idé. Og sådan fortsatte det frem til det uundgåelige nederlag, hvorefter deres sidste større skib, Prins Eugen blev brugt som skydeskive for a-våben. Det er det eneste forsonende ved Hitler, at han var så uendelig umulig som strateg.

  187. Af J. Hans en

    -

    Tysklands krigs produktion var først oppe på fuld styrke i 1943.
    Sovjets vel nogenlunde samtidig.
    I USA toppede produktionen af Liberty skibe i 1943/44.
    Tre blev afleveret om dagen.
    Produktionstiden var nede på fyrre dage.
    At det kunne lade sig gøre, det skyldes at skibene blev svejset sammen. Ikke nittet.
    Det gav så senere nogle problemer med brittle failure.
    Især med skibe som sejlede i meget kolde områder.

  188. Af J. Hanse n

    -

    Liberty skibene blev kun bygget til at sejle i nogle få år.
    Men nogle af dem sejlede i årtier
    Under Anden Verdenskrig forstod man endnu ikke helt transition temperature problemerne.
    Hvorfor nogle Liberty skibe simpelthen revnede og sank.
    Efter Anden Verdenskrig skete der en stor udvikling inden for skibsbygning.
    Hvad angår materialer.
    Man indførte f.eks. impact tests.
    For at sikre sig at materialerne kunne holde til en given belastning.
    Dette er dog ikke uden problemer.
    Eftersom en høj impact værdi normalt giver en lav tensile værdi.
    F.eks. har støbejern en høj tensile strength. Men en lav impact værdi.
    Der findes legeringer med en høj impact value. Og samtidig en høj tensile værdi.
    Men de er ikke billige.

  189. Af J. Hanse n

    -

    Et andet problem som man heller ikke helt forstod den gang.
    Det er hydrogen cracks.
    Som typisk opstår hvis man svejser på våde og rustne overflader.
    Det kommer vi ind på en anden gang.

  190. Af J. Hans en

    -

    AF JESPER LUN D – 13. APRIL 2017 9:42

    Før Anden Verdenskrig omfavnede de Konservative fas cismen.
    De konservative er et rummeligt parti.
    Deres valgsprog er:
    Min gud, min konge og min fængselsgang.

Kommentarer er lukket.