Multikulturalismen sætter skel imellem mennesker og fryser vores hjerter.

Af Jesper Holm Frederiksen 0

Modstanden og harmen over såvel koranklodser (betonklodser mod lastbiler) og bevæbnede soldater ved terrormål har været så voldsom, fordi de netop fremstår som et meget sigende symbol på, at den naturlige og uundgåelige konsekvens ved grænseløshedens utopi og multikulturalismen er netop dét: indre grænser og en M/10 karabin-riffel, der på én gang virker beroligende, fordi vi ved, at soldaten vil kunne nedkæmpe en jihadist, førend han kan nå så langt som “Allahu…”, men som samtidig konfronterer os med virkeligheden på en enormt ligefrem måde. På vej i synagogen vil mangt en seksårig spørge sine forældre “hvorfor står soldaten der, mor?”, og før eller siden må mor svare, at det skyldes, at vi som samfund har lukket tusindvis af mennesker ind i landet, som vil fjerne staten Israel fra verdenskortet og derfor vil udrydde alverdens jøder – selv skolebørn.

Kommentarer er lukket.